Google udleverer e-mail-oplysninger om krypteringsudvikler


Publiceret d. 11. oktober 2011 kl. 10.15 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Det kommer nok ikke som den store overraskelse for den amerikanske programmør Jacob Appelbaum, at Wall Street Journal beretter, at Google og en mindre internetudbyder, Sonic, er blevet beordret af den amerikanske regering til at udlevere informationer om Jacob Appelbaums e-mails hos de to internet-selskaber.

Ifølge Wall Street Journal drejer det sig om e-mail- og IP-adresser på personer, som Jacob Appelbaum har korresponderet med de seneste to år. De amerikanske myndigheder vil også gerne have at vide, fra hvilke IP-adresser Jacob Appelbaum har logget sig på mailtjenesterne.

Siden Jacob Appelbaum (link til Wikipedia, da Appelbaums eget website er nede) stod frem som Wikileaks-sympatisør, har han været genstand for amerikanske myndigheders særlige interesse.

Konfiskering af mobiler og computere ved USA-indrejse 
Eksempelvis da han landede i Newark Liberty Airport i USA den 29. juli 2010. Her blev han tilbageholdt og forhørt i tre timer om sin tilknytning til Wikileaks. Udspørgerne ville blandt andet gerne vide, hvor Wikileaks-stifteren Julian Assange opholdt sig.

Jacob Appelbaum fik konfiskeret tre af sine mobiltelefoner ligesom de amerikanske myndigheder ransagede hans computer.

På Defcon-konferencen et par dage senere blev Jacob Appelbaum opsøgt af et par herrer, der præsenterede sig som FBI-agenter. 

Selvom Jacob Appelbaum ikke er sigtet eller mistænkt for noget, så oplever han jævnligt problemer ved indrejse til USA, ligesom folk, der stod som kontaktpersoner i hans konfiskerede mobiltelefoner har oplevet indrejse-problemer. 

Sonic kæmpede ifølge Wall Street Journal imod de amerikanske myndigheders ordre, ligesom Sonic sammen med Google ønskede at informere Jacob Appelbaum om udleveringen af oplysningerne.

Tidligere har de amerikanske myndigheder bedt om at få udleveret Twitter-informationer om Wikileaks-aktivister, deriblandt Jacob Appelbaum og den islandske parlamentariker Birgitta Jonsdottir.

Udvikler på Tor-projektet
Jacob Appelbaum er ud over at være Wikileaks-sympatisør også aktiv udvikler på Tor-projektet, der giver mulighed for at være anonym på nettet.

Jacob Appelbaum har ikke selv kommenteret artiklen fra Wall Street Journal, men hans seneste tweet lyder:

"Statsterrorisme mod vores individuelle liv er den mest relevante terrorisme for den almindelige amerikaner. Vi må kæmpe imod ved enhver lejlighed."




Kommentarer - Debatoversigt


Der er vist flere sider i den sag
3 indlæg


Andrew Rump skrev:
https://plus.google.com/ (...)


Du linker til et Google+ indlæg fra en person som arbejder for Berlingske Media og hvor den primære pointe er at Yahoo eller Hotmail ville have gjort det samme som Google?

Ja, det er fuldstændigt korrekt eftersom Google, Hotmail og Yahoo er omfattet af den samme amerikanske lovgivning.

Men det er fuldstændig at misse pointen i sagen.

Den reelle pointe er at den amerikanske lovgivning giver en ualmindelig dårlig beskyttelse af læste email beskeder som opbevares på en central server (i USA eller af en amerikansk virksomhed i andre lande). Den amerikanske regering kan forlange dem udleveret uden en dommerkendelse (warrant) og der er ikke nogen beskyttelse som kommer i nærheden af 4th amendment. Det eneste som "kræves" er en subpoena, hvilket reelt bare betyder at regeringen skal skrive på et stykke papir at de ønsker at læse dine emails hos Google, Yahoo eller Hotmail. Som "bonus" kan den amerikanske regering også forlange at du ikke bliver underrettet (takket være Patriot lovgivningen).

Se eventuelt
http://www.guardian.co.uk/ (...)

Og forresten.. er der ikke en større dansk avis som er gået over til Gmail i stedet for deres eget interne mail system? Gad vide hvordan den avis forholder sig til begreber som kildebeskyttelse?


Andrew Rump skrev:
https://plus.google.com/ (...)


Hej Andrew,

Som Jesper skriver, er historien at en aktivists email-oplysninger udleveres til de amerikanske myndigheder. Ikke så meget at det er Google, der beordres til udleveringen. Google er blot mere kendt end Sonic, derfor Google i overskriften.

Moralen er, at man skal være påpasselig med, hvad man anvender diverse cloud-services til.

Hvis eksempelvis Berlingske-journalister får nye oplysninger om hemmelige fangetransporter, bør de nok ikke anvende cloudservices som Gmail, Yahoo-mail eller Google Docs til korrespondance og dokumentation.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Fiberselskaberne bør af en speciel årsag åbne helt op for konkurrencen i deres net, mener teleselskab.
22. maj 2012 kl. 16.06 | læs »

Efter to studerende blotlagde CPR-numre hos en række mobilfirmaer, har et af de eksponerede firmaer taget konsekvensen og ændret valideringsmetoderne.
22. maj 2012 kl. 13.41 | læs »

IBM Danmark lader hovederne rulle.
22. maj 2012 kl. 12.14 | (2) | læs »

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.
22. maj 2012 kl. 15.29 | læs »





 
White papers
This White Paper, written by IDC and commissioned by Symantec, focuses upon the importance of...

MessageLabs tilbyder en række hosted services, der beskytter, administrerer, krypterer og...

Du har ikke råd til at ignorere e-mailarkivering, sikkerhed, intern politik eller krav fra...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Årets CIO 2012: Danmarks fem bedste it-direktører er med i finalen, når Årets CIO 2012 snart skal kåres. Se her, hvad Danmarks fem bedste it-direktører kan.