ANNONCE:
Her i Apples butik i Covent Garden i London købte jeg for et år siden min iPad 1. Men først nu har jeg forsøgt at arbejde på den.
Indholdsfortegnelse:
Jeg havde længe forberedt mange gode undskyldninger, der alle skulle overbevise mine omgivelser om, at det var strengt nødvendigt for mig at investere flere tusinde kroner i dette lille vidunder.
Planen var - fortalte jeg til folk - at min bærbare nu skulle stilles ind på en hylde og kun tages frem, når det var nødvendigt at skrive lange artikler og arbejde med lidt grafik. Alt andet skulle klares på iPad'en.
Men i dag - et år senere - bliver min bærbare ikke brugt mindre end tidligere.
Ganske vist bliver iPad'en brugt dagligt, men forskellen er, at jeg nu blot bruger endnu mere af min dag foran en skærm.
Til underholdning - ikke arbejde
Når jeg vågner op morgenen, er min iPad det første, jeg rækker ud efter for at læse de seneste nyheder og tjekke Facebook. Og når jeg slukker lyset om aftenen, er den som regel det sidste, jeg lægger fra mig.
Jeg ser film og serier på den, surfer og læser artikler på Flipboard. Men jeg arbejder aldrig på den. Min iPad er en luksus-gadget, der udelukkende bliver brugt til fornøjelse.
Men måske er det blot bekvemmelighed og vanetænkning, når jeg finder min gamle bærbare frem, hver gang jeg skal jeg skrive mere end to linjer?
Derfor har jeg, efter at have fejret et års fødselsdag med min iPad, givet mig selv en udfordring: De seneste dage har jeg udelukkende arbejdet fra min iPad - og denne artikel er også skrevet på min iPad. Se, hvordan det er gået.
Fortsættes ...



