Artikel top billede

Foto: John W. McDonough. (Foto: John W. McDonough)

Kedelig tendens: Mobilindustrien flygter fra Norden

ComputerViews: Ericsson kan stryges i navnet Sony Ericsson. Er det blot et enkeltstående tilfælde, eller er det led i en stor nordisk mobil-deroute?

ComputerViews: Ericsson trækker sig ud af Sony og Ericssons fælles mobilproducent, Sony Ericsson.
 
Endnu er det uklart, hvad det kommer til at betyde for de mange svenske arbejdspladser i Lund nord for Malmø. Det er dog sikkert, at kontrollen af selskabet nu kommer til at ligge udelukkende hos japanske Sony, som ikke behøver tage hensyn til svenske interesser.

Netop det forhold har skabt dybe panderynker hos de svenske ingeniører, som hverken ved, om de er købt eller solgt.
 
Umiddelbart kan folk trække på skuldrene og se det som et enkeltstående eksempel.
 
Nordisk deroute
Men træder vi et par skridt tilbage er det måske endnu et eksempel på en meget kedelig tendens, som vi efterhånden har set i Norden i mange år. Norden, der engang var en vigtig højborg i mobilindustrien, er ved at udspille sin rolle.
 
I Danmark har vi efterhånden ikke meget tilbage, efter at den sidste nordiske mobilproducent, Nokia, valgte at lukke sine kontorer i Københavns Sydhavn. Afdelingen havde ellers stået bag nogle af verdenshistoriens bedst sælgende mobiler såsom Nokia 3210 og 3310.
 
Nokia forsøger at holde den nordiske fane højt, men fanen er i strid modvind, og det er uvist, om det finske selskab når tilbage til tidligere tiders højder.
 
Men hvad er det, der er sket, siden Norden - og for den sags skyld Europa - ikke længere fylder meget i mobilindustrien? 
 
Rykker mod vest og øst
Der er i hvert fald sket det tydelige, at kompetencerne er rykket mod vest og øst.
 
Software mod vest, hardware mod øst.
 
I takt med, at vi har fået flere smartphones i stedet for traditionelle mobiler, er softwaren blevet mere vigtig, og her er arbejdspladserne endt i USA. Et land, som sørgede for operativsystemerne til vores pc'er, og nu er turen kommet til smartphones. Her har amerikanerne kompetencer, som der hverken er i Europa eller Asien.
 
Selskaber som Apple, Microsoft og Google står med deres platforme bag 63 procent af alle de platforme, der blev leveret på verdens smartphones i april, maj og juni. Dertil kommer, at canadiske Blackberry udgør yderligere 12 procent.
 
Selv den sidste nordiske mobilproducent Nokia, som stadig er en gigant, har opgivet at stå for softwaren til sine smartphones. Den opgave har finnerne overladt til Microsoft
 
Kineserne kommer
Hardwaren er derimod ved at rykke imod øst.
 
Senest med Sonys totale overtagelse af Sony Ericsson, men forinden har vi set, hvordan Samsung er vokset og vokset, ligesom et tidligere ukendt firma som HTC på ingen tid er vokset til en gigant i smartphone-verdenen.
 
Sydkoreanske LG rører også på sig, og inden for få år kommer vi nok til at se en kinesiske ZTE og Huawei. I al ubemærkethed for mange er eksempelvis ZTE vokset til at være verdens femtestørste producent af mobiltelefoner.
 
I Norden ­- og i Europa - har vi derimod kun et Nokia i modvind samt nogle små nicheproducenter.
 
Computerworld skrev tidligere på året, at en epoke sluttede endeligt for Danmark, da Nokia besluttede at lukke sin danske afdeling med 1.000 ansatte, og nu er turen måske kommet til vores naboer i Sverige, som tager del i den kedelige tendens. 

Og hvem ved - måske finnerne står for skud næste gang, hvis ikke de genfinder formen. Det afhænger i høj grad af et amerikansk firma. Microsoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere