Artikel top billede

(Foto: Apple)

Tilbageblik: Computerworlds store interview med Jobs

"Lev hver dag, som om det var din sidste. For en dag vil det være tilfældet," sagde Steve Jobs i dette store og stærkt personlige interview, som han gav til Computerworld i 1995.

Den store Steve Jobs-biografi, der udkom i sidste uge, bliver flået ned af hylderne og er allerede en bestseller.

I bogen, som er blevet til på Steve Jobs eget initiativ, beskrives Steve Jobs karriere, ledelsesform, ideer og personlighed på en ret hudløs måde. 

I 1995 gav den dengang 40-årige topchef for it-selskabet NeXT et dybt personligt interview til Computerworld. 

Steve Jobs var allerede på dette tidspunkt en iværksætter-superstjerne: Han havde grundlagt Apple, var blevet tvunget ud og havde grundlagt NeXt og lanceret Pixar, der var på vej med Toy Story-filmen.

På dette tidspunkt havde Apple endnu ikke købt NeXT. Det skete i 1997, hvor Steve Jobs blev trukket ind som redningsmand til det dengang skrantende Apple, der led under ufokuseret strategi og dårlig ledelse.

Det fik Steve Jobs som bekendt rettet op på.

Han fortæller i interviewet om sin barndom som ballademager og rod og om, at andre ofte fortæller til ham, at de også vil være iværksættere lige som ham.

Bliv afrydder i stedet

"Så siger jeg: 'Det lyder da fedt. Hvad er din ide?'. Og de siger 'Jeg har ikke nogen ide endnu,'" fortæller Steve Jobs.

Hans svar til den slags personer er klart.

"Du skal tage og få et job som afrydder eller noget, indtil du finder på noget, som virkelig tænder dig. For det kræver meget arbejde," siger han.

Steve Jobs mener, at en væsentlig del af forskellen på succesfulde og fiasko-ramte iværksættere kort og godt er vedholdenhed.

"Det er virkeligt hårdt, og det suger hele dit liv. Du overlever ikke, hvis du ikke er passioneret," siger han.

De aller-aller-allerbedste medarbejdere

Steve Jobs fortællert også, at han tidligt besluttede, at en vigtig del af hans arbejde skulle være at holde kvaliteten på sine medarbejdere i top.

"Indgydelsen af ideen i organisationen om, at vi kun skal have 'A'-medarbejdere, er en af de få ting, som jeg mener, at jeg som individ faktisk kan bidrage med," siger han.

Han mener, at forskellen mellem den bedste og den værste software-udvikler er enorm.

"Derfor mener jeg, at det - ikke kun i software, men i alt, hvad jeg foretager mig - virkelig kan betale sig at gå efter de bedste medarbejdere i hele verden," siger Steve Jobs.

I det lange interview fortæller Steve Jobs om sin barndom, sin skolegang (hvor han var en ballademager), sine ideer om internettet, om at være iværksætter og sit karriereforløb.

Du kan se hele det store interview her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere