Artikel top billede

It-direktør vil give gratis husly til iværksættere

En direktør for en dansk it-virksomhed vil redde et kuldsejlet dansk iværksættermiljø ved at tilbyde gratis lokaler, bredbånd og øl. Læs her, hvad bagtanken er.

Miracle A/S med direktør Mogens Nørgaard i spidsen har overtaget 650 kvadratmeter kontorlokaler i Ballerup.

De mange kvadratmeter bliver nu til Geekhouse, der er et iværksætterkollektiv. Det er ganske gratis at få plads i lokalerne, og der følger både inventar og goder med i hatten. Men hvad får iværksætterne ud af det, og hvad er bagtanken?

Hvem henvender Geekhouse sig til?

"Vi vil gerne have, at der skabes et miljø. Jeg er ikke ude efter egoister, jeg er ude efter nogen, der også gerne vil hjælpe andre.

Men de behøver ikke rende rundt og være socialister hele tiden og sidde i rundkreds og bytte sokker. Den mest truede dyreart, vi har i Danmark i øjeblikket, er unge mænd.

De kan være enten iværksættere, studerende eller arbejdsløse. Det er dem, vi gerne vil hjælpe."

Hvorfor gør I det her?

"Geekhouse har kørt i to år i Aarhus nu. Idéen var, at vi ville revolutionere it-miljøet i Aarhus, hvor alt ellers var dødt og færdigt og Gnags-agtigt.

Vi har simpelthen ikke et iværksættermiljø eller nogen venturekapital i Danmark. Vi har bare et professionelt vækstcenter og offentligt støtte-pisse-lorte-system, der får fire milliarder kroner om året, og hvor ingen af dem, der er derinde, nogensinde selv har prøvet at starte noget op.

Danmark er ved at køre af helvede til ned i sumpen, og vi er på vej mod statsbankerot i løbet af nogle år. Det eneste sted i alle vestlige lande, der skabes nye arbejdspladser, er i de nystartede virksomheder."

Hvad får I ud af det?

"Ja, "what's in it for me", ikke. Det giver mig virkelig myrekryb, når jeg hører det udtryk.

Afledt vil der sikkert være nogle fordele, det er der jo altid, når man giver noget. Men vi kan på forhånd ikke vide, hvad det er, og det er bestemt ikke noget, der er relevant for vores forretning, er jeg ret sikker på."

De nye 650 kvadratmeter kan ikke have været gratis. Det må have kostet nogle penge at udvide så meget?

"Ja, for helvede da, det koster os minimum en halv million kroner om året."

Lokalerne alene koster altså 500.000 kroner om året. Dertil kommer al inventaret og goderne. Hvor meget løber det op i?

"42.

I bogen "Hitchhikers Guide to the Galaxy" står der, at svaret på livet, universet og alting er 42. Så det siger man, hvis man ikke lige kender svaret.

Jeg aner det faktisk ikke. Men det er småting."

Det vil sige, at I betaler et ukendt beløb på over en halv million om året uden at få noget igen. Er det korrekt?

"Ja, og det gjorde vi også i Aarhus. Vi gør det, fordi vi gerne vil. Jeg kan ikke sige det med andre ord.

For at være lidt højtidelig, så handler det om ærlighed og samvittighed.

Min drøm er, at vi begynder at hjælpe hinanden, inden det er for sent. Jeg er dybt bekymret," siger Mogens Nørgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere