Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Gammelt it-system styrer udlån i milliard-klassen

Et it-system, der håndterer udlån for 22,5 milliarder kroner, er for gammelt, mener Rigsrevisionen.

Læs også:

Statens It under lup: Ballade om it-sikkerhed

Banedanmark brugte alt for mange it-konsulenter

Imens Finansservicecenteret under Finansministeriet er i fuld gang med at få programmeret et nyt, tidssvarende it-system, håndterer man studielån-tilgodehavender på cirka 22,4 milliarder kroner på et gammelt it-system.

Det fremgår af Rigsrevisionens netop offentliggjorte rapport om statsregnskaberne for 2010, hvor der er lavet en såkaldt it-revision af Finansservicecenteret. 

"Revisionen viste, at it-sikkerheden i og omkring væsentlige brugersystemer ikke var helt tilfredsstillende," skriver Rigsrevisionen.

Vurderingen er baseret på, at Økonomistyrelsen, som centeret har ligget under, ikke gennemførte årlige risikoanalyser, som omfattede en samlet vurdering af sårbarheder, trusler, konsekvenser og beredskab.

Blandt andet peger Rigsrevisionen på "...manglende standardisering af it-miljøerne ved sammenlægningen mellem Finansstyrelsen og Økonomistyrelsen" helt tilbage i 2003.

"Teknologien i Finansservicecentret var af ældre dato på tidspunktet for sammenlægningen og grundlæggende uforandret ved revisionen for 2010," konkluderer Rigsrevisionen.

De mange år med gammel teknologi har tilsyneladende betydet alvorlige problemer, vurderer revisionen.
 
"Konsekvensen heraf var, at systemerne i Finansservicecentret var ustabile, og at det var forbundet med væsentlige vanskeligheder at købe reservedele og konsulentbistand," hedder det i Rigsrevisionens rapport.
 
Programmeringssprog få mestrer
Revisionen viste yderligere, at flere systemer i Finansservicecentret var udviklet i et ældre programmeringssprog, hvor det var vanskeligt at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer til udvikling og vedligeholdelse. 

"Rekrutteringsproblemerne medførte en betydelig personafhængighed, herunder vanskeligheder med at opretholde funktionsadskillelse mellem udvikling og drift af systemerne."

"Systemerne understøttede blandt andet administrationen af
studielån, det vil sige tilgodehavender på cirka 22,4 milliarder kroner," skriver Rigsrevisionen. 

Økonomistyrelsen har taget bemærkningerne til efterretning og er "i gang med at erstatte de ældre systemer med et nyt og driftssikkert it-system", konstaterer Rigsrevisionen.

"Implementeringsrækkefølgen er bestemt af systemernes forældelse, så de systemer, som på grund af alder er vanskeligst at vedligeholde, bliver erstattet først", fremgår det af rapporten.

Desuden har styrelsen indgået en "aftale om oplæring
af medarbejdere til at vedligeholde de ældre systemer, mens implementeringen af det nye system står på".

Kontorchef: Kører på Wang-servere

Kontorchef Susanne Lyk Nielsen fra Statens Administration, der i dag administrerer it-systemet omkring de mange SU-milliarder, påpeger, at systemet kører stabilt.

"TBS-systemet, som det hedder, er programmeret i FOCUS og kører på Wang-servere," siger hun.

Det, Rigsrevisionen angiveligt har bidt mærke i, er, at man ikke kunne få reservedele til den type servere, forklarer Susanne Lyk Nielsen.

"Men vi tager datomærket backup af data hver dag, og backup fra den første i måneden gemmes, så der er ingen risiko for tab af data, og vi kan uden problemer lægge det over på andre servere," siger hun.

Det vil udelukkende belaste statens økonomi via en del manuelt arbejde, hvis der skulle opstå problemer, og på ingen måde påvirke selve håndteringen af de mange SU-milliarder.

På samme måde har man to personer, der kan programmere i det gamle programmeringssprog, så heller ikke der er der problemer. Kontorchefen afviser ligeledes, at der ikke er foretaget risikovurderinger.

"Vi vurderer løbende risici og har gennem længere tid arbejdet på at mindske dem. Det kan så være vurderingerne ikke tidligere er lavet i den ramme som Rigsrevisionen bruger," siger hun.

Kontorchefen oplyser, at man netop nu er i gang med de afsluttende test til et nyt helt system, der forventes at blive taget i brug lige efter nytår.

Det nye system har et præsentationslag i MS SharePoint og funktionslag i Public 360.

Løsningen skal hostes hos Statens It.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere