Artikel top billede

Børn arbejder med dansk elektroskrot i Ghana

Mange gamle danske computere ender i Ghana, hvor små børn arbejder med at genvinde metallerne.

Den nye rapport "What a waste" fra danske Danwatch sætter fokus på problemerne med elektroskrot i Ghana. Rapporten er udgivet som en del af den europæiske makeITfair-kampagne. Mange gamle computere og andet elektronisk udstyr fra Danmark og vores nabolande ender i Ghana, hvor det ofte er børn som arbejder med affaldet. Ifølge rapporten udgør børn 40 pct. af arbejderne på skrotpladsen Agbogbloshie i den ghanesiske hovedstad Accra.

Hver måned ankommer 600 containere med brugt elektronik til Ghana. Det er forbudt at eksportere elektroskrot til u-lande, men dette forbud kan omgås ved at mærke affaldet som fungerede udstyr - selvom computerne reelt er ubrugelige.

I stedet for at blive brugt i skoler og private hjem lander computerne på de endeløse skrotpladser, hvor fattige arbejder med at udvinde de værdifulde metaller. Det er hårdt og sundhedsfarligt arbejde.

Hvert år bliver der skabt mindst 50 millioner tons elektroskrot over hele verden - og mængden af e-skrot vokser tre gange hurtigere end de almindelige affaldsbjerge. Et resultat af, at elektroniske produkter efterhånden har en kortere og kortere levetid.

Miljøorganisationer opfordrer nu til, at EU-direktivet om elektroskrot (det såkaldte WEEE direktiv) bliver ændret for at stoppe den ulovlige eksport af giftigt affald til Afrika. Det skal blandt andet sikres, at alle brugte computere og andet udstyr bliver testet inden det forlader eksportlandet, så man undgår at affald bliver deklareret som funktionsdygtige maskiner.

Desuden skal der stilles krav om, at nye produkter skal have en længere levetid og producenterne skal undgå at bruge giftige materialer.

Forleden kom en rapport fra FN, som viste at der er fundet alarmerende mængder af bly, cadmium og andre giftige stoffer i nærheden af Agbogbloshie.

På deponien arbejder både voksne og børn helt ned til seksårs-alderen med at skille computerne ad og brænde komponenterne for at udvinde metaller som kobber og stål. Men denne forbrænding frigiver blandt andet dioxin, der er skadeligt for mennesker.

FN fortæller at 100.000 mobiltelefoner indeholder 2,4 kilo guld, 900 kilo kobber og 25 kilo sølv - til en samlet værdi af næsten 1,5 mio. kr. Så det kan godt betale sig at genvinde metallerne.

Her lyder anbefalingen også, at der skal vedtages skrappere regler for elektroskrot, og der skal større fokus på recycling af it-produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere