Artikel top billede

Wikileaks udskyder relancering

Først på torsdag er Wikileaks klar til at modtage hemmelige dokumenter igen.

Den forventede relancering af Wikileaks mandag blev ikke til noget. Det var ventet at Wikileaks ville lancere et nyt sikkert system til at overføre materiale til sitet, hvor afsenderens anonymitet skulle være garanteret.

Nu fortæller Wikileaks i en Twitter-meddelelse, at man har valgt at udskyde lanceringen for at kunne gennemføre yderligere tests. Den nye såkaldte "public electronic drop box" skulle være betydelig mere avanceret end forgængeren.

Nu er der indkaldt til et pressemøde i London på torsdag den 1. december, hvor Wikileaks vil præsentere sit nye system.

Samtidig vil Wikileaks afsløre det, som organisationen kalder "ekstraordinære trusler mod privatlivet" i sin Twitter-meddelelse.

Typisk for Wikileaks vil man ikke fortælle hvor pressemødet skal finde sted - det bliver først afsløret i sidste øjeblik.

I mere end et år har den sædvanlige "sikre kanal" til Wikileaks været offline - angiveligt fordi Julian Assange ikke længere stoler på den eksisterende sikkerheds-teknologi.

"Internet-sikkerheden er blevet alvorligt og uigenkaldeligt kompromitteret over de sidste måneder. I en periode på et år eller længere er SSL-certifikater blevet penetreret af forskellige organiserede kriminelle grupper og efterretningstjenester. Hele SSL-systemet, som er den mekanisme der garanterer sikkerhed og anonymitet online, er blevet kompromitteret. SSL kan ikke længere repareres," hedder det i meddelelsen.

Her henviser Wikileaks til de mange angreb mod nettets certifikat-system, hvor hackere har været i stand til at udstede falske certifikater, der netop bruges til at identificere modparten i SSL-krypteret kommunikation. Hvis man ikke kan være sikker på modpartens identitet, har den krypterede forbindelse kun begrænset værdi.

Wikileaks mener altså at man har udviklet en ny teknologi til sikker dataoverførsel over nettet, som skal sørge for at kommunikationen hverken kan aflyttes eller spores.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere