Artikel top billede

Mercedes er klar med top-latterlig Facebook-integration

Nu kan du få Facebook i firmabilen. Men kan du undgå at køre galt, når du skal opdatere din status i en bil med 429 hestekræfter?

Sociale medier har været en af de største diller de seneste år, og der er i dag næsten ingen grænser for, hvilke produkter der har fået Facebook-integration.

Du kan ikke logge på Spotify, uden at dine Facebook-venner kan se, hvad du lytter til, og du skal naturligvis også kunne gå på Facebook via dit fjernsyn, mener mange tv-producenter.

Men bedst som vi troede, at grænsen var nået for overflødig og ligegyldig brug af Facebook, så bliver det toppet af Mercedes, der nu går skridtet videre og smider Facebook-integrationen i sine store direktør-slæder.

Det er den store sportsvogn Mercedes SL, der bliver lanceret i 2013, som ifølge nyhedsbureauet Reuters bliver udstyret med et multimedia-system med Facebook-integration.

Mercedes: Ingen sikkerhedsrisiko
Mercedes-Benz vil løfte sløret for Facebook-integrationen på den store gadget-messe CES, der løber af stablen i Las Vegas i disse dage, og ifølge Reuters afviser Mercedes' produkt-chef Robert Policano, at Facebook-brug under kørslen vil udgøre en sikkerhedsrisiko.

Han mener ikke, at det vil være mere distraherende end at lytte til radio eller bruge gps-navigation under kørslen.

Det skyldes blandt andet, at det ikke vil være muligt at forfatte nye status-beskeder under kørslen, men i stedet skal brugeren vælge mellem en lang række standard-beskeder, som føreren kan indtaste, før han eller hun drejer nøglen og trykker speederen i bund.

Bilisten kan poste standard-beskederne på Facebook ved et par hurtige tryk på skærmen eller ved at dreje på en knap.

Glem Facebook - så hurtigt kommer du fra 0-100

Har du indtastet en destination i bilens gps-system, kan du desuden vælge automatisk at opdatere Facebook med en besked om, at du sidder i din bil og er på vej mod den pågældende destination.

Du kan også se en liste over, hvilke af dine Facebook-venner der befinder sig i nærheden af din destination. 

Lynhurtig sportsvogn 
Om Mercedes vil sælge flere af sine dyre øser på grund af en Facebook-funktion, vil vi af ren og skær høflighed lade være op til læserne at vurdere. 

Men heldigvis er der også mange andre gode grunde til at anskaffe sig en Mercedes SL. 

Eksempelvis får topmodellen SL500 en motor med 429 hestekræfter og vil kunne nå fra 0-100 km/t. på 4,6 sekunder. Og designet er akkurat lige så smukt, som du kan forvente af en sportsvogn fra Mercedes. 

Underholdningssystemet, der gør det muligt for dig at gå på Facebook, hedder mbrace2, og det vil bestå af en skærm i høj opløsning og en hurtig trådløs internetforbindelse. 

Ud over Facebook-integration vil mbrace2 også være integreret med Google og det amerikanske sociale netværk Yelp, hvor du blandt andet kan anmelde restauranter og andre forlystelser. 

Læs også: 

Nu kan du svare på sms-beskeder i bilen
 

Dansk firma laver smartphone-styret kaffemaskine




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere