ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Nokia storsatser på NFC i nye smartphones
Snart kommer de mobile betalinger til din smartphone
NFC - Near Field Communication - er ofte blevet udråbt til en nøgleteknologi, der kan booste eksempelvis markedet for mobile betalinger.
NFC, der er RFID-baseret, gør det muligt på meget korte afstande at koble en chip og en chiplæser, som er placeret i mobiltelefonen.
Men selvom det efterhånden er en del år siden, at et selskab som Nokia begyndte at tale om NFC som betalingsmiddel i butikkerne, mangler vi endnu at se det store gennembrud.
Og spørgsmålet er, om det nogensinde kommer?
I et blogindlæg skriver analytiker John Devlin fra ABI Research, at han ikke ligefrem har høje forventninger, at næste uges Mobile World Congress i Barcelona vil byde på et væld af nye NFC-telefoner.
"Jeg håber, at jeg tager fejl, men når man tager i betragtning, hvor sløv udviklingen har været over de seneste 12 måneder, sidder jeg solidt i lejren for forsigtighed/konservatisme," skriver John Delvin.
Hans bud er, at der næppe vil blive præsenteret flere end 10 produkter med NFC-chips i Barcelona.
Forklaringen er, ifølge ABI-analytikeren, at de forskellige led i tele-industrien stadig leder efter holdbare forretningsmodeller for at investere i NFC.
Stadig meget hype
At NFC endnu ikke er en moden teknologi ses også i Gartners hype cycle.
I 2011-udgaven lå NFC placeret helt på toppen som en af de meget hypede teknologier, der dermed står til at skuffe i de kommende år, inden den finder et mere realistiske leje.
Gartners Hype Cycle 2011. (Klik for større grafik)
Fortsættes ...



