Artikel top billede

Avisen The Daily bringer et billede, der angiveligt viser Microsoft Office i en særlig iPad-udgave. Foto: thedaily.com

Stor forvirring: Er dette Microsoft Office til iPad?

Har en Microsoft-medarbejder lækket en hemmelig iPad-udgave af Office-pakken til en amerikansk avis? Det hævder avisen, men Microsoft kommer med en kryptisk afvisning.

Stor forvirring: Er dette Microsoft Office til iPad?

Der har længe svirret med rygter om, at Microsoft Office er på vej til iPad, og nu har rygterne fået ny næring.

Det sker, efter at den amerikanske iPad-avis The Daily hævder, at den har prøvet en prototype af Microsoft Office til iPad.

The Daily bringer også et billede af en iPad, der afvikler den hidtil usete udgave af Microsoft Office. Og ifølge avisens journalist, der har prøvet app'en, har brugerfladen store ligheder med Microsofts gratis notetagnings-app til iPad og iPhone, OneNote.

Men app'en er angiveligt også præget af Microsofts nye designsprog, det  såkaldte Metro-design, der anvendes i det kommende Windows 8.

Klar om få uger

Ifølge The Daily består Office-app'en af de tre populære Microsoft-programmer Word, Excel og PowerPoint, og skal vi tro The Dailys kilder, kan lanceringen blot være få uger væk.

Disse oplysninger bestrides dog af Microsoft, der i en række udmeldinger sår tvivl om avisens oplysninger.

Virksomheden afviser, at billedet, der ledsager The Dailys artikel, viser et stykke Microsoft-software, men samtidig vil Microsoft hverken be- eller afkræfte, at Office-pakken er på vej i en iPad-versionen.

Microsoft: Upræcie oplysninger
I stedet siger en talskvinde for selskabet til avisen New York Times, at oplysningerne i The Daily er "upræcise og baserer sig på spekulation." Men herudover ønsker talskvinden ikke at komme med flere kommentarer til sagen.

I en opfølgende besked fra en Twitter-konto, der tilhører Microsofts kommunikationsafdeling, skriver virksomheden dog, at den endelige sandhed om iPad-udgaven af Microsoft Office vil stå klart i løbet af de næste par uger.

Derfor står avisen fast på historien

Ikke desto mindre står The Daily fast på historien, og avisens teknologi-redaktør Peter Ha skriver på Twitter, at historien er korrekt og kommer direkte fra en Microsoft-medarbejder, der har demonstreret app'en for en af The Dailys journalister. 

Populær i erhvervslivet

Viser The Dailys historie sig at holde vand, vil det uden tvivl gøre Apples tablet-computer endnu mere attraktiv rundt omkring i virksomhederne, hvor den ellers allerede nyder stor popularitet. 

Eksempelvis viser en ny global undersøgelse blandt it-erhvervsfolk, som analysefirmaet IDG Connect har foretaget, at 54 procent af de adspurgt helt eller delvist har erstattet deres bærbare computer med en iPad. Og sidste år oplyste Apple selv, at 93 procent af USA's 500 største virksomheder har taget iPads i brug eller er i gang med at teste, hvordan produktet kan anvendes. 

Brug et virtuelt skrivebord

Viser historien i The Daily sig derimod ikke at være korrekt, kan folk, der er afhængige af at bruge Microsoft Office, vælge at tage til takke med den uofficielle app Onlive Desktop, der er gratis og giver brugeren  et såkaldt virtuelt skrivebord med Windows 7 og hele Office-pakken til iPad. 

Det vil sige, at hverken Office eller Windows 7 er installeret på iPad'en. I stedet streames programmerne fra Onlive Desktops servere. 

Indtil videre kan Onlive Desktop desværre kun downloades i den amerikanske version af App Store, men producenten af app'en har oplyst til PC World Business Center, at app'en også er på vej til de europæiske App Stores. 

Kommer Microsoft Offic i en officiel version til iPad, vil du naturligvis kunne læse en anmeldelse af app'en her på PC World Business Center.

Læs også:
 
Kan du undvære Word? Her er de bedste notat-apps

Sådan kan en iPad erstatte din arbejdscomputer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere