Artikel top billede

Ni gode råd: Spar penge på it-infrastrukturen

Her er ni råd om, hvordan du kan skære ned i omkostningerne til it-infrastrukturen.

Læs også:

Sådan kommer it-chefen til at bruge penge i 2012

Computerworld News Service: Det er muligt, at det virker som en svær opgave at finde omkostningsbesparelser i et datacentermiljø, der i forvejen har fokus på effektivitet, men alligevel findes der adskillige ting, it-ledere kan gøre for at reducere omkostningerne yderligere.

Michele Caminos, der er managing vice president hos Gartner, fortæller ved firmaets Infrastructure, Operations and Data Centre Summit i Sydney, at undersøgelser foretaget af Gartner i Australien viser, at 60 procent af erhvervslivets it-budgetter går til infrastruktur og drift.

Caminos præsenterer her ni råd baseret på disse undersøgelser til organisationer, der er ude efter at reducere omkostningerne samtidig med at forbedre effektiviteten.

1. Gennemgå netværksomkostningerne en gang til

"Folk har svaret, at de bruger 18 procent af it-budgettet på netværket," fortæller Caminos.

"Hvis man kigger nærmere på netværksomkostningerne, så ser man, at 45 procent går til tele-services, 35 procent til personale og 15 procent til hardware/software."

Caminos råder it-ledere til at genforhandle telekommunikations-kontrakterne, da der har vist sig tilfælde, hvor individuelle forretningsenheder har selvstændige kontrakter med et teleselskab.

Virksomheder bør ifølge Caminos kunne få mængderabat på deres teleløsninger ved at indgå en samlet hovedkontrakt for hele virksomheden.

2. Konsolidering

Serverkonsolidering kan reducere organisationers it-omkostninger med mellem 15 og 20 procent. Det afhænger dog af, hvor mange servere virksomheden har.

"Vi er nødt til at udnytte serverhardwaren bedre, ellers kommer vi til at have et storage-miljø, der bliver ved med at vokse de næste fem år," siger Caminos.

"Nyere teknologier såsom thin provisioning og storage-virtualisering kan gøre det muligt for virksomheder at udnytte op til 80 procent af servernes kapacitet."

Caminos tilføjer, at det også kan reducere ejendomsudgifterne, hvis man kun har et enkelt centraliseret datacenter. "Et konsolideret datacenter kan betyde, at man har en årlig udgift på en million kroner i stedet for tre millioner eller mere," påpeger hun.

3. Virtualisering

Selvom de fleste virksomheder i Australien benytter virtualisering, så viser Gartners undersøgelser, at 90 procent af de virtuelle maskiner kører med en udnyttelse på kun 25 procent.

"Vi er gået fra fysisk uhæmmet vækst til virtuelt uhæmmet vækst. For eksempel sluger x86-servere stadig 60 procent af deres maksimale strømforbrug, selvom de er ubenyttede," fremhæver Caminos. "Vi er nødt til at stramme op på miljøet af virtuelle maskiner."

4. Strømlining af it-driften

Dette er ifølge Caminos et kontroversielt skridt, fordi det indebærer, at man reducerer it-bemandingen i datacenteret ved i stedet at anvende værktøjer til proces-automatisering og outsourcing.

"Idet vi strømliner driften, vil noget af it-personalet blive overflødigt. Men 41 procent af de samlede it-omkostninger går til personale," siger Caminos.

"Med automatiserede processer kan man spare seks procent af omkostningerne, samtidig med at det forbedrer effektiviteten, giver færre fejl i de daglige processer og en større sandsynlighed for, at problemer bliver løst ved første kontakt."

Få flere gode råd her

5. Reducer behovet for strøm og køling

"Virksomheder bør anvende modulære design af datacentre, planlægge efter en øget rack-tæthed, overveje fordele og ulemper ved det hævede gulv samt implementere værktøjer til overvågning af strømforbruget," fremhæver Caminos.

6. Begræns storagevæksten

Håndteringen af big data er ifølge Caminos ved at blive et problem i Australien.

"It-ledere er begyndt at overveje, hvordan man måler og holder styr på de store datamængder. Thin provisioning og virtualisering kan give op til 80 procent udnyttelse," påpeger hun.

7. Bedre styring af it-aktiverne

Caminos foreslår, at man kan spare penge ved hjælp af dette område, ved at man vedtager en kortere cyklus i forhold til udskiftning af sin serverhardware og satser stærkere på virtualisering:

"Udgiften kan som regel retfærdiggøres af den øgede serverydelse per kilowatt samt pladsbesparelsen," hævder hun.

8. Nedsæt behovet for it-support

Ved at implementere selvhjælps-portaler, som medarbejderne kan bruge til selv at løse deres it-problemer, kan man nedsætte behovet for it-support og på den måde frigøre it-personalet til andre arbejdsopgaver, foreslår Caminos.

9. Udsæt ikke-kritiske projekter

"Vi ser virksomheder, der forsøger at gå i gang med alle projekter på dagsordenen samtidig, men de har brug for at prioritere," anbefaler Caminos. "De bør fokusere på centralisering af it, en alternativ leveringsmodel og på at realisere øget medarbejderproduktivitet."

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Sådan kommer it-chefen til at bruge penge i 2012




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere