Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Så længe har KMD og kommuner skændtes om priser

KMD advarede for flere år siden flere kommuner om, at sammenligning af priser vil stride mod regler.

Godt nok er striden mellem kommuner og KMD om sammenligning af priser spidset gevaldigt til de sidste uger, men faktisk har konflikten luret i flere år.

Således er Computerworld kommet i besiddelse af et brev sendt til flere kommuner fra KMD´s daværende direktør for salg og marketing, Hans Henrik von Platen-Hallermund.

I brevet dateret den 17. november 2009 - som du kan læse her - advarer KMD-direktøren kommunerne imod at sammenligne priser med andre.

Han henviser til nogle fortrolighedsbestemmelser i KMD´s forretningsbetingelser.

"Jeg vil i den forbindelse oplyse, at KMD ikke accepterer fravigelser af ovenstående, og at KMD således ikke på nogen måde giver samtykke til udlevering af sådanne fortrolige oplysninger til pris- og vilkårssammenligninger," slår Hans Henrik von Platen-Hallermund fast i brevet.

Konflikt kulminerer

I den seneste tid er striden blusset op, idet KL´s formand Jan Trøjborg (S) har været på banen med hård kritik af KMD.

På den anden side fastholder KMD, at priserne ikke må sendes til kommunernes it-selskab, Kombit, med henblik på at sammenligne dem.

Faktisk vil det stride mod konkurrenceloven, mener KMD´s jurister.

Det tidligere KL-ejede KMD blev i slutningen af 2008 solgt til kapitalfonden EQT og pensionskæmpen ATP.

KMD ønsker ikke at kommentere artiklen.

Læs hele brevet her

17. november 2009

Sendt til følgende i kommunen:
Kommunaldirektør
Økonomidirektør
It-direktør

Aftaler mellem kunderne og KMD

I KMD har vi erfaret, at kommunerne bliver opfordret til at dele informationer om priser og aftalevilkår med hinanden og tredjeparter. Vi har i den forbindelse fået en række henvendelser fra vores kommunale kunder gående på, om KMD vil give tilladelse til kommunernes deltagelse i en sådan pris- og vilkårssammenligning.

KMD´s aftaler med kommunerne bygger på et sæt generelle forretningsbetingelser, hvoraf det i § 10 fremgår, at KMD og vores kunder er underlagt en generel tavshedspligt omkring såvel kontraktuelle som økonomiske forhold. § 10 om "Tavshedspligt og reference" er gengivet herunder.

GENERELLE FORRETNINGSBETINGELSER FOR KMD A/S
§ 10 Tavshedspligt og reference
KMD´s personale iagttager ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende kundens forhold og KMD pålægger i fornødent omfang underleverandører og andre, der bistår KMD med leverancen tilsvarende forpligtelser.
Kunden pålægges tilsvarende forpligtelser med hensyn til oplysninger om leverancen, herunder oplysninger om de kontraktuelle og økonomiske forhold samt oplysninger om KMD´s forhold. Såfremt kunden er en offentlig myndighed viger tavshedspligten for regler i lovgivningen vedrørende akt- og partsindsigt når videregivelse af de konkrete oplysninger ikke påfører KMD´s virksomhed skade. Ved skade forstås navnlig skade af erhvervsmæssig eller økonomisk karakter f.eks. som følge af de konkurrencemæsssige forhold.
KMD er berettiget til at anvende kunden som reference, når dette sker i generelle vendinger og uden forpligtelser for kunden.

Jeg vil i den forbindelse oplyse, at KMD ikke accepterer fravigelser af ovenstående, og at KMD således ikke på nogen måde giver samtykke til udlevering af sådanne fortrolige oplysninger til pris- og vilkårssammenligninger. Generelle forretningsbetingelser for KMD er vedlagt dette brev.

Venlig hilsen
Hans Henrik von Platen-Hallermund
Direktør - Salg og Marketing




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere