Artikel top billede

Disse to apps gør fildeling til en leg

Har du brug for at dele dokumenter og skærmbilleder? Her er to gratis programmer, der efterlader Dropbox i støvet.

Disse to apps gør fildeling til en leg

Indimellem har vi brug for hurtigt at dele en billedfil eller et dokument. 

Er du Dropbox-bruger, kan du naturligvis trække dokumentet over i Dropbox' såkaldte public-folder, højreklikke på filen og vælge "copy public link".

Men helt ærligt, Dropbox: Det bør kunne gøres lidt hurtigere - og lidt mere simpelt.  

Det kan det også, men det kræver dog, at du bruger en anden tjeneste end Dropbox.

Denne skribents favorit-tjenester til at dele filer med hedder Droplr og CloudApp. Med begge tjenester kan du lynhurtigt uploade dine filer med drag'n drop eller sågar lade tjenesten uploade filerne helt automatisk. 

Bedst til mindre filer

Vi har tidligere omtalt de bedste internettjenester, hvis du skal dele store filer. Men Droplr eller CloudApp er sandsynligvis den bedste løsning for dig, der ofte har brug for hurtigt at dele filer af en begrænset størrelse.

Du skal dog være opmærksom på, at Droplr - der er helt gratis - maksimalt lader dig uploade filer af en størrelse på 25 mb. Det bør dog være rigeligt for de fleste.

Du kan vælge at uploade dine filer fra Droplrs hjemmeside eller med Droplrs app, der både findes til Windows og Mac.

Det er dog klart lettest at bruge en app.

Men uanset hvilken mulighed du vælger, er det dødsimpelt at uploade. Har du en fil, du gerne vil dele, trækker du den ganske enkelt op til Droplr-ikonet i menulinjen på din Mac eller ned i systemlinjen, hvis du bruger Windows.

Herefter bliver filen uploadet til Droplrs servere, og programmet giver dig et link til filen. Men du behøver end ikke trykke ctrl+c for at kopiere linket. Det bliver nemlig helt automatisk tilføjet udklipsholderen.

Denne skribent har ofte brug for at gemme og dele skærmbilleder i løbet af en arbejdsdag, og det kan heldigvis gøres med få klik med Droplr. 

Du klikker blot på Droplr-ikonet i menulinjen og vælger "capture new screenshot". Herefter tager Droplr et skærmbillede, gemmer det og giver dig et link til filen. 

Automatisk upload

Det er dog om muligt endnu lettere at tage skærmbilleder med tjenesten CloudApp, der ellers minder enormt meget om Droplr.

Den store forskel er dog, at CloudApp kan uploade dine skærmbilleder automatisk.

Det vil sige, at hver gang du tager et skærmbillede på din computer (her kan du se, hvordan du tager et skærmbillede på en Mac, og sådan gør du med Windows), bliver det gemt hos CloudApp, og med det samme bliver der tilføjet et link til din udklipsholder.

Ligesom med Droplr kan du også gemme filer manuelt ved at trække dem op til ikonet i menulinjen.

Den gratis udgave af CloudApp, har dog en begrænsning, der betyder, at du højst kan uploade 10 filer hver dag, og hver fil kan maksimalt fylde 25 megabyte.

For 250 kroner om året (45 dollar) kan du uploade et ubegrænset antal filer på en størrelse op til 250 mb.

CloudApps findes kun til Mac, men du kan dog alligevel bruge CloudApp som Windows-bruger. Det kræver blot, at du anvender det gratis tredjepartsprogram FluffyApp, som du kan downloade her.

Du kan hente Droplr på droplr.com eller Apples Mac App Store, og hvis du vil læse mere om CloudApp, kan du besøge getcloudapp.com eller hente appen i Apples Mac App Store. 

Læs også:
 
Her er den bedste måde at sende store filer på  

Med disse værktøjer kan du drive virksomhed i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere