Artikel top billede

Rådgiver: Teleselskaber tager millioner i overpris

Sjusk med fakturaer koster danske erhvervskunder hundreder af millioner kroner om året, vurderer telerådgiver.

Godt nok kæmper TDC med faktura-kaos omkring sine SKI-kunder, der brokker sig højlydt.

Men faktisk er tele-fakturering en stor jungle, hvor kunder mister millioner og atter millioner af kroner hvert eneste år.

Det vurderer selvstændig telerådgiver Rasmus Tharsgaard, der blandt andet lever af at tjekke tele-fakturaer for kunder.

"I løbet af mine snart fire år som selvstændig telerådgiver har jeg endnu aldrig oplevet at tjekke fakturaer for erhvervskunder fra de tre store, TDC, Telenor og Telia, hvor der ikke blev fundet fejl," siger han.

Rasmus Tharsgaard understreger dog samtidig, at selvom han hidtil udelukkende har fokuseret på at tjekke tele-fakturaer relateret til de tre store er dette på ingen måde ensbetydende med, at markedets øvrige teleudbydere per definition har styr på deres tele-fakturaer.

Blandt hans kunder er nogle af Danmarks største firmaer, og han har desuden selv en fortid hos et par af de store teleudbydere.

Mange hundrede millioner kroner

"Mit skøn er, at der ofte overfaktureres for 10-20 procent i forhold til det aftalte. Så ser man på antallet af erhvervskunder i Danmark, er der tale om mange hundrede millioner kroner, som disse har krav på at få tilbagebetalt," siger han.

Alligevel vurderer Rasmus Tharsgaard, at den primære grund til fejlene er sjusk, hvor telefirmaerne simpelthen ikke har styr på tingene.

Rådgiveren forklarer, at der indgås en kontrakt for hver enkelt erhvervskunde.

Afhængig af kontraktens kompleksitet samt erhvervskundens størrelse sker en delvis manuel implementerings-proces, der er mere eller mindre omfangsrig for teleudbyderen i forhold til teleudbyderens kunde og faktueringssystem.

"I denne delvise manuelle implementerings-proces sjuskes der som oftest i form af forkert implementering af de ellers nøje aftalte rabatter og priser, forkert implementering af de ellers nøje aftalte abonnementstyper og forkert opkrævning af oprettelsesafgifter," fortæller Rasmus Tharsgaard.

Derudover er teleudbyderen ofte alt for lang tid om at opstarte og gennemføre implementerings-processen, hvilket betyder, at der kan gå noget tid, før erhvervskunden reelt bliver underlagt de nye aftalte priser, rabatter, abonnementstyper, forklarer han.

Hvorfor ender det altid med overfakturering og ikke underfakturering, hvis der er tale om sjusk?

"Min eneste kommentar til dette punkt er, at jeg samlet set aldrig har oplevet dette på nogen af mine erhvervskunder," slutter han.

Læs kommentarer fra teleselskaberne senere her på computerworld.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere