Så elendige forhold har arbejdere på Apple-fabrik

Fair Labor Association afslører kritisable forhold for arbejderne hos Foxconn med hensyn til både løn, sundhed og sikkerhed.

Artikel top billede

Computerworld News Service: En større undersøgelse, udført af Fair Labor Association af fabrikker drevet af Apples leverandør Foxconn i Kina, afslører kritisable arbejdsforhold og krænkelse af arbejdernes rettigheder, hvilket får Foxconn til at love forbedringer.

FLA's månedslange undersøgelse afslører problemer med hensyn til arbejdernes løn, sundhed og sikkerhed.

Disse problemer har ført til, "at arbejderne bedømmer deres arbejdsforhold som usikre," udtaler organisationen, der arbejder for at beskytte arbejderes rettigheder over hele verden.

FLA oplyser at have brugt 3.000 mandetimer og blandt andet adspurgt mere end 35.000 arbejdere som en del af sin undersøgelse af tre af Foxconns fabrikker.

Foxconn Technology Group, der ejes af Hon Hai Precision Industry, er Apples største leverandør og producerer iPad og iPhone. Flere uafhængige organisationer har opfordret Apple til at gøre noget ved de kritisable forhold for arbejderne på de kinesiske fabrikker.

Selvmordsforsøg

Foxconn har de sidste få år været i mediernes søgelys blandt andet i forbindelse med en række selvmordsforsøg på flere fabrikker i Kina.

Selskabet kom tidligere i år igen under beskydning, efter New York Times offentliggjorde en artikel, der kritiserede arbejdsforholdene på kinesiske fabrikker drevet af Apples leverandører.

Nonprofit-organisationer såsom Change.org kører kampagner, der opfordrer Apples til at gøre noget ved problemet og producere sine produkter på en etisk forsvarlig måde.

Apples topchef, Tim Cook, har forsvaret Apples praksis med udtalelser om, at Apple fører an i arbejdet med at forbedre arbejdernes forhold.

Apple anerkendte i sin årlige rapport om social ansvarlighed i forhold til leverandører fra januar i år (pdf), at der sker overtrædelser med hensyn til løn, arbejdsmiljø og brug af mindreårige arbejdere.

Tidligere undersøgelser fra organisationer såsom Students & Scholars Against Corporate Misbehaviour (SACOM) har kun dækket nogle få fabriksarbejdere, men FLA's omfattende undersøgelse dækker tre Foxconn-fabrikker i byerne Guanlan, Longhua og Chengdu.

Organisationen vurderer, at 1,2 millioner arbejdere ville få et bedre liv, hvis Foxconn rettede op på de afdækkede problemer.

Så mange timer arbejder de ansatte om ugen

FLA afslører blandt andet, at arbejderne tvinges til at arbejde over uden passende kompensation.

Arbejderne arbejder i gennemsnit 56 timer om ugen inklusiv overarbejde, hvilket overskrider Kinas lovlige grænse på 49 timer om ugen inklusiv overarbejde.

For lidt i løn

64,3 procent af de adspurgte arbejdere føler, at deres løn ikke engang er nok til at dække deres basale behov, og FLA fremhæver, at der er problemer med hensyn til aflønning for overarbejde.

Foxconn offentliggør, at selskabet forpligter sig til at bringe arbejdstiden ned på Kinas lovlige grænse og at aflønne arbejderne rimeligt før juli 2013.

Foxconn forpligter sig samtidig til at ansætte og træne flere arbejdere og at kompensere arbejderne for manglende lønninger.

Sundhed og sikkerhed

Et anseeligt antal arbejdere giver også udtryk for bekymringer angående de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold, hvilket giver FLA særlige betænkeligheder, efter en eksplosion på fabrikken i Chengdu sidste år dræbte tre mennesker.

Omkring 43 procent af de mere end 35.000 adspurgte arbejdere har selv været ude for eller været vidne til ulykker lige fra skader på hænder til større ulykker, der involverer fabriksmaskiner, oplyser FLA.

Indtil nu er kun ulykker, der har resulteret i produktionsstop, blevet rapporteret, men Foxconn har nu forpligtet sig til at rapportere alle ulykker, der resulterer i personskade.

Foxconn har også "forpligtet sig til at være mere inkluderende" ved at tage arbejderne med på råd, hvad angår opsyn og beslutninger med hensyn til sundhed og sikkerhed.

Rapporten fra FLA konkluderer, at "størstedelen af arbejderne generelt ikke er involveret i sikkerheds- og sundhedskomiteerne og har relativt lavt tillid til, at disse anliggender vil blive varetaget ansvarligt."

Denne lave tillid til ledelsen kommer delvis af, at arbejderne ikke i tilstrækkelig grad involveres i beslutningerne, konkluderer FLA.

De relevante komiteer mangler arbejderrepræsentation og har derfor ikke formået at holde effektivt opsyn med arbejdsforholdene.

Foxconn lover at "sørge for valg af arbejderrepræsentanter uden indblanding fra ledelsen," beskrives det i rapporten.

Det afgørende spørgsmål efter denne rapport fra FLA er ifølge Scott Nova, som er executive president for Worker Rights Consortium, om Apple og Foxconn nu vil holde deres løfter.

"Siden 2006 har de lovet for eksempel at gøre det slut med tvunget overarbejde, men det er endnu ikke sket. Jeg håber, det bliver anderledes denne gang, men der er grund til skepsis, indtil vi ser beviser for reelle fremskridt," udtaler Nova.

Apple blev først optaget i Fair Labor Association i januar 2012 og var derfor ikke inde i organisationens etiske regler, da undersøgelsen blev gennemført, forklarer FLA. Organisationen udstikker et sæt regler for internationalt anerkendte arbejdsmiljøstandarder, som medlemsfirmaerne frivilligt kan implementere, og det er nu op til Apple at håndhæve disse regler.

"Apple har forpligtet sig til at sikre, at FLA's standarder for arbejdspladser overholdes i selskabets forsyningskæde," fremhæver FLA i rapporten. Organisationen vil fortsat holde opsyn med Foxconns og Apples initiativer for at imødekomme FLA's anbefalinger.

Apple har ikke svaret på anmodninger om at kommentere.

Læs også:

Apple efter kritik af fabriks-forhold: Her er løsningen.

Hackere angriber omstridt gigant-fabrik.

Her er de farligste job i teknologi-verdenen.

Derfor lægger Apple sin produktion i Fjernøsten.

Apple: Derfor var der eksplosioner på fabrikker.

Firma bag selvmords-fabrik lukker anlæg i Indien.

Selvmords-trend breder sig hos iPad-arbejdere.

300 ansatte hos Apple-leverandør truede med selvmord.

Nyt dødsfald hos berygtet Apple-leverandør.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse