Artikel top billede

Facebook køber Instagram

Facebook køber den populære foto-app Instagram.

Facebook køber mobilfoto-selskabet Instagram for en milliard dollar - knap 5,7 milliarder kroner.

Betalingen bliver lagt i både Facebook-aktier og i hårde kontanter.

Købet sker i forbindelse med, at Facebook er ved at gøre klar til at blive børsnoteret, hvilket vil komme til at ske i løbet af foråret.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg meddeler, at Facebook køber Instagram for at række ind i mobilverdenen, når det gælder foto-behandling.

"Vi har i årevis fokuseret på at udvikle den bedste funktionalitet til at dele billeder med venner og familie," lyder det fra Mark Zuckerberg.

"Nu kan vi komme til at arbejde tæt sammen med Instagram-teamet, så vi også kan levere den bedste mulighed for at dele mobil-foto," siger han.

Vigtig milepæl

Han betegner købet som en "vigtig milepæl" for Facebook.

"Det er første gang, at vi køber et produkt og et selskab med så mange brugere. Vi har ikke planer om at gentage denne type opkøb ret mange gange - om nogen overhovedet," lyder det fra Mark Zuckerberg.

Instagram-app'en var oprindelig kun tilgængelig på iPhone, men leveres i dag også til Android.

Mark Zuckerberg understreger, at det er hans plan, at Instagram fortsætter som selvstændigt selskab.

Det vil blandt andet betyde, at Instagram-brugere ikke vil blive tvunget til at poste deres billeder på Facebook, selv om mange millioner Instagram-brugere i dag primært anvender Facebook til at poste deres billeder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere