Artikel top billede

Find alle de beskeder som Facebook skjuler for dig

Facebook kan skjule vigtige beskeder. Se hvordan du finder dem.

Facebook er begyndt at spille en større rolle i vores daglige kommunikation, og ofte kan det være lettere at sende en Facebook-besked end at sende en e-mail. 

Men desværre er Facebook-beskeder ikke altid lige pålidelige.

Sender du en Facebook-besked til en person, som du ikke selv er venner med eller ikke har nogen fælles venner med, kan du risikere, at den aldrig når frem.

En af dem der har opdaget det, er den amerikanske journalist Elizabeth Weingarten.

I en artikel i det amerikanske internetmagasin Slate fortæller hun, hvordan hun før jul glemte sin helt nye Macbook Air i en taxa i New York.

I lang tid tror hun, at computeren er gået tabt. Først efter et par måneder kommer hun ved et tilfælde til at gå ind i en Facebook-mappe med navnet "andet" (eller "other", hvis du bruger Facebook på engelsk) og opdager, at der ligger en lang række ældre beskeder fra en person, der har fundet hendes computer og ønsker at aflevere den tilbage.

Derfor skjuler Facebook dine beskeder

Grunden til at hun ikke har opdaget beskederne er, at Facebook automatisk skjuler beskeder, der ikke kommer fra dine venner eller folk, som du har venner tilfælles med.

Det sker for at beskytte brugerne mod spam, men hvis du ikke med jævne mellemrum tjekker mappen "andet" i Facebooks beskedsystem, kan du risikere at gå klip af vigtige beskeder.

Men du skal også huske på det, før du sender beskeder til andre. Har du ikke nogen venner tilfælles med personen, som du vil kontakte, kan det være klogt at sende en e-mail eller en sms-besked i stedet for en Facebook-besked..

Bonusinfo: Vidste du, at du kan bruge Facebook til at sende e-mails?

Det kan du gøre ved ved at gå ind i Facebooks beskedsystem, og når du skal vælge, hvem du vil sende beskeden til, indtaster du blot en mailadresse i stedet for et brugernavn.

Når du trykker "send", vil beskeden herefter havne i modtagerens mailindbakke som enhver anden mail.

Du kan naturligvis også modtage mails via din Facebook-profil. Folk skal blot sende en mail til din særlige Facebook mailadresse. Din Facebook-mail er dit Facebook-brugernavn efterfulgt af @facebook.com.

Har din Facebook-profil for eksempel navnet Facebook.com/jensjensen, vil din Facebook-mail være jensjensen@facebook.com.

Læs også:
 

Her er Facebooks værste konkurrenter 

Sådan gør du dine Facebook-nyheder idiot-fri




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere