CSC fyrer igen - 640 ryger på porten

En ny, stor fyringsrunde rammer it-selskabet CSC, som har været gennem over 1.500 afskedigelser i 2012.

Artikel top billede

Læs også: 
Disse 450 stillinger vil CSC skære helt væk

CSC varsler fyringer af op mod 500 ansatte

It-selskabet CSC har igen været ude og prikke medarbejdere i ryggen, som det også var tilfældet med 450 nordiske - primært danske - CSC-medarbejdere for to uger siden. 

Denne gang rammer fyringsrunden 640 britiske medarbejdere, som over en periode på tre måneder må ud lede som efter et nyt job.

Det skriver Computerworlds britiske søsterblad

Dermed er antallet af CSC-fyringer i Storbritannien oppe på i alt 1.140, efter it-selskabet i februar sagde farvel til 500 ansatte som følge af et kuldsejlet, gigantisk it-system til sundhedsvæsenet i England. 

I alt er antallet af europæiske afskedigelser nu oppe på 1.600 medarbejdere, efter de tre store fyringsrunder.

Fagforening på barrikaderne

The Telegraph beretter, at CSC-fyringerne har resulteret i en stridighed mellem den amerikanske it-gigant og den britiske fagforening Unite.

Stridighederne skyldes, at Unite hævder, at CSC ignorerer muligheden for frivillig fratrædelse.

"Vi har fremlagt en detaljeret plan, så selskabet kan undgå afskedigelser, men disse planer er ikke blevet gennemført, og CSC insisterer på, at fyringerne sker, selv om firmaet har modtaget et tilstrækkeligt antal af frivillige anmodninger om at forlade selskabet," lyder det fra Unite-chef Kevin O'Gallagher i en udtalelse.

CSC begrunder fyringerne med, at skridtet er taget, fordi it-servicemarkedet forandrer sig, og kunderne ønsker nye leveringsmodeller. Samtidig afviser CSC kritikken og nævner selv, at frivillig fratrædelse er vejen frem.

"Igennem frivillig fratrædelse og ved at omplacere folk til andre dele af vores forretning håber vi på, at vi kan undgå afskedigelser," lyder det fra en CSC-talsmand ifølge Computerworlds britiske søsterblad.

CSC bekræfter dog samtidig, at selskabet er gået i gang med at et konsultationsforløb over 90 dage i forbindelse med de 640 nye afskedigelser.

Læs også: 
Disse 450 stillinger vil CSC skære helt væk

CSC varsler fyringer af op mod 500 ansatte

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job