Artikel top billede

Sådan vil Google bremse overdreven søgeoptimering

Pas på med at gå for langt med søgemaskine-optimering. Google vil fra denne uge begynde at straffe "over-optimering." Se her hvordan.

Læs også: Sådan fjerner du dårlige søgeresultater fra Google.

Google har ændret sin søgealgoritme med det formål at straffe  "overoptimering".

I stedet skal sites med indhold af høj kvalitet og mindre forfinet søge-optimering belønnes.

Ændringerne, der går et skridt videre end det tidligere anti-SEO-våben "panda" i jagten på web-spam, vil blive indført i løbet af de kommende dage, fremgår det af Google-søgegeneral Matt Cutts' blog.

Den nye Google-algoritme vil blandt andet se efter sites, der har alt for mange keywords pr. side eller udveksler alt for mange links.

"Ændringer vil nedsætte rankningen af sites, som vi mener overtræder vores retningslinjer for kvalitet," skriver Matt Cutts.

Keywords fra top til bund

Han giver to eksempler på websider, som vil blive søgemæssigt nedgraderet med de seneste ændringer.

Det ene eksempel er en side plastret til med keywords fra top til bund, det andet en side, der virker mere normal, men hvor der tilsyneladende er smidt links ind på en måde, som ikke giver mening, når man læser teksten.

Matt Cutts brugte tidligere udtrykket "overoptimering", da han præsenterede algotime-ændringerne på SxSW-konferencen i sidste måned, men den formulering er nu taget ud af beskrivelsen af den nye antispam-kampagne.

I den nye officielle blog understreger Matt Cutts, at søgemaskineoptimering kan være en god ting, der gavner brugerne, og at firmaet ikke er imod whitehat SEO.

Trods Googles erklærede mål om ikke at ramme de "gode" SEO-folk, der laver white-hat søgeoptinering, vil der helt sikkert være firmaer, der bliver ramt af ændringerne, selvom de overholder alle Googles retningslinjer.

Det fastslår en rapport fra det amerikanske marketingfrima iProspect.

"Baseret på vores erfaringer med Panda og praktisk taget alle større algoritmeændringer, forventer vi, at en del sites vil blive taget med i den første bølge, selvom de ikke passer på beskrivelsen af målgruppen for ændringerne," hedder det i rapporten.

iProspect tror dog også, at Google senere vil lave justeringer, så sites, der fejlagtigt er blevet nedgraderet, vil få deres tidligere ranking tilbage.

I modsætning til tilfældet med Panda gennemfører Google denne gang ændringerne på alle sprog på én gang.

Læs også: Sådan fjerner du dårlige søgeresultater fra Google.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere