Artikel top billede

Derfor skal du ikke have antivirus på din computer

Se hvordan du kan slippe for at investere i dyre og ressourcekrævende antivirus-programmer.

Når vi køber en ny computer i den lokale elektronik-biks, forsøger sælgeren ofte at prakke os en dyr og ressourcekrævende antivirus-løsning på.

Men på trods af, at vi for tiden får tudet ørerne fulde med sikkerheds-advarsler, kan vi muligvis helt undvære et antivirus-program.

Det kræver blot, at vi bruger indersiden af hovedet, når vi er på nettet, mener Joe Kiniry, der er it-sikkerhedsekspert og lektor ved IT-Universitetet i København.

"Lige nu sidder jeg her foran min Mac, og jeg har kun installeret en virus-skanner, fordi min arbejdsgiver kræver det, og på min Windows-pc bruger jeg kun Microsofts gratis sikkerheds-løsning," siger han.

Joe Kiniry mener selv, at han uden problemer vil kunne undvære antivirus-software, hvis han arbejdsplads tillod det.

Og det mener han også, at vi andre kan:

"Det kræver blot, at du tænker dig om og derudover har en opdateret maskine og en internetudbyder, der har sikkerheden i orden," siger han.

Det største sikkerhedsproblem

Det største sikkerhedsproblem er ifølge Joe Kiniry, at mange mennesker alt for let hopper i virusfælder på nettet.

Det sker eksempelvis, når folk klikker på fup-links på Facebook eller åbner usikre filer, der bliver sendt rundt i kædemails.

"Når min egen mor nogle gange sender mig en af de her kædemails, der har en vedhæftet Powerpoint-fil, som indeholder noget sjovt, åbner jeg den aldrig. I stedet sletter jeg mailen med det samme, fordi det meget ofte er på denne måde, at folk får deres computere inficeret," siger han.

Opdater din browser

Derudover er det også et problem, at mange folk ikke har opdateret deres software.

Derfor skal du også, hvis du vil undvære et antivirus-program, sikre dig, at du hele tiden har den seneste version af dit styresystem, din browser og anden software, hvor virussen kan anvende en sårbarhed til at inficere din computer.

"Et af de tidspunkter, hvor du som computer-bruger er mest sårbar, er i de første fem minutter, hvor du har en ny computer tændt og venter på, at de seneste software-opdateringer bliver hentet," siger Joe Kiniry.

Det er dog ikke alle sikkerhedseksperter, der er helt enige med Joe Kiniry. Senest har Ivan Bjerre Damgaard, der er professor i datalogi ved Aarhus Universitet, været ude og anbefale, at du altid bruger et antivirus-program, uanset hvilket styresystem, du bruger.

Læs også:
 
Her er tre gratis antivirus-programmer til din Mac 

Derfor skal du tage virus-panikken med et gran salt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere