Fiberfirmaer holder (igen) liv i konkurs-ramte kunder

Fiberselskaber skal nu igen holde liv i net til kunder hos en konkurs-ramt wimax-leverandør.

Artikel top billede

Elselskabernes fiberselskab, Nianet og leverandøren GlobalConnect skal nu igen holde liv i kunder fra en kuldsejlet Wimax-leverandør.

Denne gang skal selskaberne hjælpe kunder hos Skyline, der ellers i sidste uge gik konkurs.

For under et år siden stod GlobalConnect og Nianet i samme situation omkring Butlernetworks, der også gik konkurs.

Her måtte de to selskaber også holde gang i hjulene nogen tid efter konkursen.

"Vi er også leverandør til Skyline, så det er ærgerligt med konkursen. Men vi holder liv i det net vi leverer inden for en rimelig tidshorisont," siger administrerende direktør Rasmus Helmich fra Nianet.

Han forklarer, at en øjeblikkelig nedlukning vil genere Skylines slutkunder, hvilket Nianet gerne vil være med til at forhindre.

Også for fiberleverandøren GlobalConnect, der både leverede backbone til ButlerNetworks og Skyline, er der tale om en gentagelse af arbejdet med at få reddet stumperne ud af ilden.

"Det er klart, at i og med at vi har været leverandør, er vi nogle af dem, der kan være med i en løsning, så nettet kan blive drevet helt eller delvist videre. Hvordan den løsning bliver, kan jeg ikke svare på," fortæller GlobalConnects direktør Niels Zibrandtsen.

Sammenligner man med, hvordan det sidste år gik med at få ført ButlerNetworks videre, ser det dog ikke for lyst ud.

Her tilbød GlobalConnect, som ejer af ButlerNetworks infrastruktur, at overtage forretningen i kølvandet på konkursen.

Men selv om meldingen fra kurator i første omgang lød, at mulighederne for at køre forretningen videre så gode ud, faldt det hele alligevel i vasken.

Den største kreditor i boet, Amagerbanken, valgte nemlig at takke nej til det samlede købstilbud, hvilket betød, at kurator måtte splitte salget op i stumper.

Computerworld har for et stykke tid siden henvendt sig til kurator for at finde ud af, hvor mange penge, det er lykkedes at skaffe til kreditorerne. Men indtil videre uden resultat.

Problem for samfundet

Ifølge Niels Zibrandtsen er det ikke kun et problem for kunderne, at endnu en Wimax-leverandør nu må trække stikket.

"Det er den sidste leverandør på Wimax, der nu er væk. Det er et stort problem for Danmark, at der ikke er alternativ teknologi til rådighed, der kan skabe connectivitet på andre platforme. For det er det, der skaber innovation og alternative måder at kommunikere på," lyder det fra GlobalConnects direktør Niels Zibrandtsen.

Han tilføjer, at en stor del af Skylines kunder for eksempel var landmænd, der ikke kunne få ordentlige tjenester fra andre udbydere.

Han mener, at man fra politisk side bærer en del af ansvaret for det efterhånden golde danske landskab, når det kommer til alternativ teknologi.

"I og med at Telestyrelsen har valgt at tage penge for licenser, har økonomien været belastet. Branchen får det sværere, når du tager penge ud af telemarkedet," fortsætter Niels Zibrandtsen og tilføjer, at det som virksomhed naturligvis også gælder om at reagere hurtigt, når der kommer konkurrerende teknologier.

Godt alternativ væk

Også hos Nianet lyder samme toner. For Rasmus Helmich mener også ud fra en mere generel betragtning, at konkursen hos Wimax-firmaet er ærgerlig.

For i flere tilfælde er den trådløse løsning et godt alternativ.

"Det er hurtigt at etablere på remote sites, og nogle kunder ville kunne bruge teknologien til en fail over, som man kan slå over på, hvis der bliver gravet i jordforbindelserne," siger han.

Men med første Dansk Telecom, så Butlernetworks og nu Skyline, så er den mulighed så godt som død, konstaterer Rasmus Helmich.

"Økonomien har åbenbart ikke været til det. Så måske man skulle have været blevet på niche-området," fortæller han.

Både Butlernetworks og Skyline kæmpede og konkurrerede imod nye teknologier og var for så vidt gået i flæsket på både kobber og fiber-alternativerne.

Men de tabte altså alle med et brag. I dag flyttes en del private Skyline-kunder over til et TDC-ejet selskab.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Sikkerhed | Aarhus C

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

Claes Frederiksen

Forte Advice

Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

Niko Phonekeo

Norriq Danmark A/S