Artikel top billede

Det vil ikke overraske IDCs Anders Elbak, hvis fusionen af Comm/2 og 2ig bliver fulgt op af effektiviseringer og fyringer.

IDC: Fyringer kan blive næste skridt for Comm/2 og 2ig

Effektiviseringer er nødvendige, hvis fusionen skal give mening, mener analytiker Anders Elbak, IDC.

De to nyfusionerede forhandlere Comm/2 og 2ig har så mange ting til fælles, at en af de første opgaver for de tre direktører bliver at få styr på omkostningerne og at effektivisere de interne arbejdsgange, hvis de vel at mærke fortsat vil levere lige så pæne resultater, som de i dag gør hver for sig.

IDC-analytiker Anders Elbak peger på, at både Comm/2 og 2ig i dag har en forretningsprofil med et bredt sortiment af standardhardware med vægt på volumensalg til en bred målgruppe. Skal det fortsætte, kræver det, at selskabet formår at effektivisere administration og interne arbejdsgange.

"De to forhandlere ligner på mange måder hinanden. Man må derfor forvente en effektivisering, ellers vil det være svært at se rationalet i fusionen. Nogle medarbejdere vil gå, andre vil føle sig forbigået, og nogle vil blive fyret. Større volumen kræver en effektiv organisation, og selv om det ikke er meldt aktivt ud, tror jeg, det er det, der er på tegnebrættet," lyder vurderingen fra Anders Elbak.

Kunder søger alternativer

Fusionen er ifølge Anders Elbak også udtryk for, at der blandt kunderne er et behov for alternativer til volumen-forhandlere som Atea og Dustin eller indkøb direkte hos producenterne.

"Det er trods alt ikke specialløsninger og cloud det hele. Der er stadig brug for at købe jern, og derfor er der mange, der gerne vil have alternativer," siger Anders Elbak.

Han peger samtidig på, at Comm/2 og 2ig fremover vil stå stærkere, når der skal forhandles priser og kreditter hos producenter og distributører.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Comm/2 eller 2ig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere