Artikel top billede

Her er de ansvarlige for de største it-trusler lige nu

Finland: It-kriminelle er slet ikke den største trussel mod din it-sikkerhed lige nu. De farligste ting kommer et helt andet sted fra.

Læs også:
Sikkerhedsfirma: Vi har tabt til super-malware

Indsigt: Sådan fungerer super-malwaren Flame

Finland: Stuxnet og Flame er eksempler på sikkerhedsbranchens største hovedpiner.

Fælles for de to digitale trusler er, at de er spionprogrammer, som er udviklet af nationalstater.

De har taget sikkerhedsfirmaerne årevis, at finde frem til eksempelvis Flame, fordi den er udviklet og kodet langt mere professionelt, end hvad man ellers ser fra traditionelle it-kriminelle.

"Spionprogrammer, der er udviklet af regeringer, er en sikkerhedstrussel, der vokser markant," fortæller Christian Fredrikson, administrerende direktør i det finske sikkerhedsfirma F-secure.

"I USA er der hundredevis af stillingsopslag fra regeringen, der leder efter programmører til deres cyber-program. Men det er en tendens, som man diskuterer i rigtig mange lande, herunder Danmark."

En ny krig

F-Secure-bossen peger på, at regeringerne både er bekymrede for angreb, men mange arbejder samtidig på en aggressiv strategi.

"Derfor er der ingen tvivl om, at det er en trussel som hele sikkerhedsbranchen må tage stilling til og arbejde imod."

"Når regeringerne udvikler programmer som Flame, er de utrolig veludviklede og derfor meget svære at opdage. Flame dækker sig blandt andet under Microsoft-certifikater, som vi normalt accepterer, og derfor tog det lang tid, før vi opdagede, at der var tale om et spionprogram," fortæller han.

Samtidig arbejder denne type programmer meget stille.

"De ligger bare i baggrunden, og når de er sluppet igennem bliver de usynlige for firmaer som os," siger Christian Fredrikson

Os mod dem

Sikkerhedsbranchen kan ikke se gennem fingre med et regeringsangreb, selv om det kan give mening i en efterforskning eller lignende situation.

"Vi må beskytte os mod alt. Det er ligegyldigt, om det kommer fra en kriminel organisation eller fra en regering. Gør vi ikke det, mister branchen brugernes tillid, og så graver vi vores egen grav," lyder det fra Christian Fredrikson.

"It-sikkerhed skal være neutral."

Læs også:
Sikkerhedsfirma: Vi har tabt til super-malware

Indsigt: Sådan fungerer super-malwaren Flame




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere