E-mailovervågning gælder ikke webmail

Med et nyt lovforslag i hånden kan myndighederne pålægge internetudbydere at gemme mails, hvis afsenderen er mistænkt for kriminalitet. Men lovforslaget gælder ikke webmail-tjenester som Hotmail og Ofir, og derfor får forslaget ikke megen praktisk betydning for opklaring af forbrydelser.

Et lovforslag, der skal gøre det muligt for politiet at gemme indholdet i e-mails og sms-beskeder, får begrænset effekt. Politiet kan nemlig kun bede internetudbydere om at gemme mails, som sendes fra deres egne mailtjenester, skriver Ingeniøren

Dermed er der stadig frit slag for kriminelle til at benytte webmails eller e-mails hos et firma, og derfor giver forslaget ingen reel beskyttelse, mener sikkerhedsekspert Preben Andersen, DK-CERT.

- Loven gælder tilsyneladende kun fastfrysning af e-mail hos internetudbyderne, men en betydelig del af den danske e-mailpost går uden om internetudbyderne. Og hvordan skal man så fange de e-mails, spørger han i Ingeniøren.

Hos webmailtjenesten Ofir er man klar over problemet, men står klar til at hjælpe med opklaringen af forbrydelser.

- Vi har ingen mulighed for at gå ind og se, hvad folk sender til hinanden. Kun hvis vi bliver opmærksomme på en bestemt person, kan vi gå ind og kigge, siger Michael Kjær, markedsdirektør for Ofir, til Ingeniøren.

Han fortæller, at Ofir har et meget tæt samarbejde med politiet i forbindelse med opklaringen af sager.

Lovforslaget behandles i øjeblikket i Folketinget og bliver af menneskerettighedsgrupper og politikere fra oppositionen betegnet som kontroversielt.

Myndighederne får med det nye forslag mulighed for at pålægge internetudbyderne at gemme indholdet i en persons mails og sms-beskeder i op til tre måneder.

Indholdet kan udleveres til politiet til brug i efterforskningen. Dog som udgangspunkt kun, hvis personen sigtes for lovbrud, der giver over seks års fængsel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere