Artikel top billede

Nødløsning på vej til dagpenge-truede it-folk

Fagforbund kæmper mod uret for at nå at oprette en helt ny akut it-uddannelse til it-folk, der står til at miste deres dagpenge.

Læs også:
Det betyder Akut-pakken for it-ansatte

It-folk, som står overfor at falde ud af dagpengesystemet, kan måske redde huset, hvis de starter på en helt ny akut-uddannelse som bliver tilpasset it-folk.

Uddannelsen skal tilbydes uafhængigt af formue og eventuel ægtefælle indkomst.

Det er foreløbig it-fagforbundet Prosa og Dansk Metal, som arbejder på højttryk med at have den nye uddannelse klar.

På uddannelsen kan folk få tilbudt undervisning på Erhvervsakademiet København og forhåbenligt i Århus med et kontanthjælpslignede beløb til de studerende.

Det fortæller Mikkel Nonboe, der er forbundssekretær i Prosa.

"Vi vil oprette uddannelser til dem, der står og falder ud af systemet," siger han.

Giver penge og ETCS-point

Det er akutpakken der gør det muligt for fagforbundene at oprette uddannelserne.

Ved tilmelding til uddannelserne bliver det muligt for de studerende at fortsætte i dagpengesystemet et halvt år ekstra, hvis de melder sig til en offentligt anderkendt uddannelse.

Og det er netop sådan en, fagforbundet Prosa er ved at oprette.

Der er en lang række krav til uddannelsesforløbet som skal opfyldes. Eksempelvis skal de studerende optjene ETCS point og kurserne må kun være udbudt indenfor offentlige uddannelsessteders normale repertoire.

"Vi ser på, om man kan hive enkelt moduler ud af allerede eksisterende uddannelser og sammensætte dem til et forløb, der er faldet ud af dagpengesystemet," siger forbundssekretæren.

Kun faldne kan søge 

Optagelseskriteriet på den nye uddannelse er enkelt.

Ansøgerne skal være faldet ud af dagpengesystemet efter første januar, fortæller Mikkel Nonboe.

De studerende modtager efter seks måneder et kursusbevis på at de har optjent 30 ETCS-point i eksempelvis fagene softwarekonstruktion og forretningsorienteret kundemarketing.

Uddannelsen svarer ifølge forbundssekretæren til professionsbachelor.

Sådan bliver uddannelsen konstrueret

Uddannelsen bliver konstrueret indenfor akut-pakke forligets snævre rammer, som Mikkel Nonboe kalder dem.

Det mener Prosa, er ærgerligt.

Problemet er nemlig, at private kursusaktører ikke må være en del af uddannelsen. Og det udelukker stort set alle de certificeringer, fordi offentlige uddannelsessteder ikke må tilbyde produktspecifikke uddannelser.

"Vi havde helst set, at man også tog de private aktører med af hensyn til certificeringer. For det er altså bedre at have en Sharepoint-certificering i it-branchen end bare en softwarekonstruktør-diplomuddannelse," siger Mikkel Nonboe.

Han fortæller, at Prosa vil forsøge at få ændret regelsættet inden uddannelsesstarten sådan, at også de for it-faget vigtige certificeringer bliver en mulighed.

"Vi er ikke færdige. Men vi har en forhåbning om kursusstart den anden februar 2013, " siger han om arbejdet på den nye uddannelse.

Ikke plads til alle på første semester

Samtidig håber Prosa at få både flere fagforbund og uddannelsesaktører med i samarbejdet om akut uddannelsen inden for it.

Prosa alene har 190 medlemmer, som falder ud af dagpengesystemet inden for det første kvartal af 2013.

Men folk falder ifølge forbundssekretæren løbende ud af dagpengesystemet, og det kan gøre det til et puslespil at få nok folk på holdene.

Venter på flere forbund

Prosa planlægger i øjeblikket at starte to hold af 30 deltagere, men det er afhængigt af, hvor mange der ønsker at tilmelde sig, siger Mikkel Nonboe.

Han fortæller, at Prosa dog barsler med på længere sigt at oprette flere hold, hvis det bliver nødvendigt, og hvis flere fagforbund vil deltage.

Han ser behovet for uddannelsen som et tegn på, at der slet ikke er nok akut-job endnu.

"Det her viser, at der i stedet er behov for jobskabelse. Vi vil presse akut-pakken til det maksimale, men der er slet ikke akutjob nok," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere