Torsdag udsender it-ordfører Trine Bramsen fra Socialdemokraterne et udspil til fremtidens bredbåndsdækning under overskriften "It- og mobiltelefoni til alle".
I dette udspil lægger hun stor vægt på, at bredbåndsudbyderne skal forpligtes til at levere internet til alle danskere - også til danskere, der har valgt at bo i landets yderområder.
"Et af de helt centrale punkter i oplægget er krav om socialt ansvar. Hvis man ønsker at sælge internet til danskerne, er man set med socialdemokratiske briller med til at løfte en samfundsopgave. Det giver muligheder. Men forpligter også," skriver Trine Bramsen i en mail til Computerworld og fortsætter:
"Vores krav fremadrettet er, at hvis internetudbydere vil lægge internet i jorden eller luften der, hvor der er mange penge at tjene på det, fordi befolkningstætheden er høj - så må udbyderne også tage ansvar for at dække områder med lavere befolkningstæthed og dermed lavere indtjening," lyder det i mailen fra den socialdemokratiske it-ordfører.
"Sagt på en anden måde; Hvis man vil sælge internet i København, må man også sælge godt internet i Humble," forklarer hun.
Det nye A- og B-hold
Computerworld har tidligere på ugen skrevet om, at fire teleselskaber er klar med en plan, der skal give de danske yderområder bredbånd.
Det kan ifølge planen ske ved, at de fire selskaber deles om fællesudgifter, mens kommunerne til gengæld skal bidrage med en mere smidig og billigere proces omkring maste-opsætninger.
Telekæmpen TDC går dog sine egne veje og har tidligere foreslået, at staten i stedet er med til at finansiere bredbåndet til yderområderne, hvilket Trine Bramsen dog har kaldt forslaget "dybt pinligt"
Trine Bramsen, hvorfor skal teleindustrien inklusive TDC pålægges et socialt ansvar i yderområder, så den er tvunget til at levere bredbånd til både København og til en by som Humble?
"Det skyldes, at internet er så afgørende for både virksomheder og borgerne - også i yderområderne. Vi politikere kan ikke bare se til, mens Danmark bliver opdelt i et A- og et B-hold, når det kommer til at have mulighed for at få internet."
Staten har jo tidligere solgt tele-licenser til milliardbeløb i forskellige auktioner. Hvorfor var dækningskravene ikke tilføjet til disse auktioner i stedet for at være noget, som Socialdemokraterne kommer rendende med mange år efter, at aftalerne er indgået?
"Der er sket en kæmpe udvikling, siden det nuværende Teleforlig blev indgået i 1999. Dengang var der nok ikke nogen, der kunne have forestillet sig eller forudsige, hvor vigtig en del af danskernes hverdag, som internettet er blevet."
Sådan kan straffen blive til vrangvillige teleselskaber
"Jeg kan bare konstatere, at der i dag er flere tusinde danskere uden ordentlig internetforbindelse. De er dermed afskåret fra at drive virksomhed, og det har jeg som folkevalgt et ansvar for at gøre noget ved."
Hvordan og hvornår mener I, at disse dækningskrav på bredbånd skal pålægges teleindustrien?
"Kravene kommer ind, når vi genudbyder licenserne på mobilområdet. Når det handler om at grave i jorden, så ser vi gerne, at kravene får virkning så hurtigt som muligt. Og det vil vi i samarbejde med blandt andre erhvervs- og vækstministeren se på i løbet af foråret. Hvis telebranchen selv kan finde frem til en løsning, så slipper vi for at lovgive på området."
Vand versus internet
I Danmark er der ikke vandforsyningspligt, altså man kan ikke kræve at få leveret vand til sin ejendom i Danmark fra et vandforsyningsselskab. Men alle har ret til egne vandboringer, såfremt disse vandboringer er godkendt af kommunen, og beboerne selv betaler for dem. Hvis vandforsyning ikke engang er en borgerpligt, hvorfor skal internet så være det?
"Jamen, alt for mange danskere har ikke adgang til internet. Modsat at have sin egen vandforsyning er det jo lidt svært at bygge sin eget internet-forsyning."
Kan Lars Tyndskid i lighed med vandforsyningen så selv grave ud, så TDC bare kan køre forbi og lægge kabler i jorden, hvis han ønsker internet?
"Det er en af de ting, som vi skal se på i de kommende forhandlinger. Det afgørende for Socialdemokraterne er, at vi får bygget en model, der sikrer, at alle danskere får internet. Og det er altså ikke kun Lars Tyndskid, der ikke kan få internet i dag. Også hele byområder på eksempelvis Langeland er dækket med internet i dag."
Hvad skal straffen i din optik være, hvis man som bredbåndsudbyder undlader at dække visse områder?
"Den del skal vi også se på i forhandlingerne, men som udgangspunkt kan det enten være økonomiske sanktioner eller fratagelse af retten til at levere bredbånd i de områder, hvor bredbåndsudbyderen kan tjene mange penge."
Hvad skal de konkrete upload- og downloadhastigheder lyde på?
"Regeringen har en målsætning om at nå minimumshastigheder på 100 megabit (per sekund) i 2020, og det står ikke til diskussion."
"Vi har arvet den målsætning fra den tidligere regering, men hvis nogen i dag har nogen andre og bedre indspark, så er vi da helt åbne for dem. Vi kan bare konstatere, at det går alt for langsomt med at nå den målsætning i dag, så alt for mange danskere efterlades på B-holdet."
Gælder de samme minimumshastigheder for bredbåndslevering til københavnerne som for borgerne i Humble?
"Regeringen har jo målsætningen på 100 megabit (per sekund) til alle danskere, så det må jo være det, som regeringen arbejder efter at nå."
Skal prisen for bredbånd i din optik være den samme i Humble som i København?
"Den del må vi have diskuteret til bunds. Der kan jo muligvis være forskellige teknologier, som skal dække de forskellige områder."
