Artikel top billede

34-årige Thomas Friis Formann har i et godt et år været Microsofts chef for salget af cloud-ydelser til SMB-kunderne. Han bor i Hørsholm - er gift med Christina og har sønnen Kasper på to år.

Microsoft-chef: Forkerte beslutninger kan være de bedste

Nogen gange er det de forkerte beslutninger, som skaber mest eftertænksomhed, mener chefen for Microsofts danske cloud-forretning.

Hvad holder du mest af ved it-branchen?

Kreativiteten, hastigheden, talentmassen og passionen. Vi er i en branche, som konstant kommer med nye teknologier og videreudvikler eksisterende. Det stiller store krav til, at folkene i branchen formår at omformulere mulighederne til ny forretning. Selve den udviklingsproces er i sig selv særdeles spændende. Det rigtig svære er, at balancere det med den eksisterende forretning, så vi beholder kontinuiteten - så vi får det rigtige mix af salgseksekvering og forretningsudvikling.

Og hvad bryder du dig mindst om?

Det skulle da lige være manglende evne til udførelse - der er rigtig meget tankekapacitet og kreativitet til rådighed i branchen. Men alt det rækker ikke langt, hvis man ikke er god nok i selve udførelsen og opfølgningen.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

Der har været mange fantastiske kunder, møder og handler. Men over et længere forløb er jeg stolt af at have været med fra de tidlige dage, da alle rynkede på næsen af et ord som SaaS - da cloud som begreb dårlig var opfundet - til at have været med til at realisere visionerne til reel forretning, og for alvor placere Danmark som et af de førende cloud-lande i verden. Først og fremmest er jeg dog stolt af den facon, jeg har nået, hvad jeg har nået.

Og hvad vil du helst glemme?

Der er ikke noget jeg føler for at skulle glemme (måske jeg allerede har fortrængt det...). Der har da været forkerte beslutninger undervejs, men jeg forstår baggrunden for, at jeg gjorde, som jeg gjorde, og til en vis grad er det de forkerte beslutninger, som skaber mest eftertænksomhed og grobund for ændring.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?

Den absolut vigtigste spiller for mig er Djævlens Advokat. Jeg har nogle faste folk, jeg har mødt gennem tiden i branchen, som er min Djævlens Advokat, der giver mig det rigtige modspil i større beslutninger. Jeg har været så privilegeret at arbejde for Niels Appel og Peter Colsted da de var salgsdirektører hos Microsoft, begge er for mig role-model på den gode leder.

Der skal sættes strøm til en masse processer

Hvad ville du lave i dag, hvis du helt frit kunne vælge dit drømmejob?

Min familie er meget præget af drenge/mænd, så fodbold står mit hjerte nær. Dermed ville et godt bud være direktør for Parken Sport & Entertainment. Lidt mere jordnært ville det nok være et arbejde som investor i opstarts teknologivirksomheder: Leve af at spotte ideer, talent, og potentiale og hjælpe til at udvikle det til en reel forretning, må da være fantastisk spændende.

Hvad er den lige nu den største trussel mod it-branchen?

Stilstand, men jeg syntes egentligt branchen som helhed er ganske sund og godt kørende. Den naturlige selektion tager sig stille og roligt af de, som ikke forstår at udvikle deres forretning i rette tempo. Generelt set kan vi dog, som branche, bidrage med rigtig meget i forhold til de problemstillinger, som Danmark står midt i. Så fremtiden er ganske lys. Jeg syntes selv jeg repræsenterer et område med Office 365 som positivt bidrager til at øge produktiviteten i danske virksomheder samtidig med, at det i mange tilfælde, reducerer omkostninger og kompleksitet, så også her ser jeg lyst på sagerne.

Hvad er dit bedste it-råd til de danske politikere?

Få sat strøm til mange flere processer, der er så vanvittig mange ineffektive ting, der kunne lettes med en smule strøm, lidt internet, noget rart hardware og fantastisk software. Det gælder alt fra støvsugning, planlægning, indkøb, borgerservice og en masse andet. Yderligere så kan jeg kun gentage hvad mange andre har svaret før mig: Få løftet it-udstyret og kompetencerne i vores uddannelsesystem til et helt andet niveau. Det sidste anser jeg som en vigtigere investering end bare at presse flere timer nedover børnene.

Hvordan takler du arbejdspres?

Prioritering

Hvordan kobler du af?

Den mest effektive kur er en løbetur, den duer både til afkobling, få raset ud, tænke nye tanker og få rystet prioriteterne på plads igen

Hvad laver du om ti år?

Jeg har nogle personlige mål jeg gerne vil have opfyldt indenfor de næste fem år, og gerne indenfor teknologi-branchen. Men 10 år, det vil end ikke analysebureauerne spå om, så det må jeg også hellere holde mig fra, men lad os tales ved i år 2018.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere