Artikel top billede

Top-CIO: Derfor må ansatte ikke anvende private gadgets her

Dansk top-itchef vil ikke have, at de ansatte anvender private telefoner og computere på job. Istedet anvender virksomheden en strategi, som den kalder PUOD (Please Use Our Device.) Se hvorfor.

Læs også:
Afstemning: Hvordan sikrer du smartphones og tablets?

Undgå it-kaos: Få styr på de ansattes private gadgets

I mod strømmen: Analysehuse og it-branchen ser BYOD (bring your own device) som den helt store trend på de danske arbejdspladser.

Men Social- og Integrationsministeriet mener ikke, at trenden er lykken. Tværtimod.

"Vi har valgt den modsatte strategi, som vi kalder Please Use Our Device," fortæller Annie Stahel, der er chef for koncern-it i ministeriet.

"Sikkerhedsstrategien i vores organisation handler overordnet om, at vi skal have kontrol over alle enhederne. Det har vi ikke, hvis folk selv tager en tablet med ind i netværket. Derfor har vi skrevet de mobile enheder ind i it-strategien."

Verden vendes på hovedet

Social- og Integrationsministeriet har valgt selv at købe enhederne til deres medarbejdere og forsyne smarte telefoner og tableter med den nødvendige sikkerhed, eksempelvis i form af tvungne passwords og muligheden for at slette indhold fra distancen.

Desuden har man valgt at bygge en blokering ind i mail-systemet, der betyder, at man ikke kan downloade post til en enhed, som er uden for it-afdelingen styring.

"De ansatte får i stedet mulighed for at ringe privat fra arbejdsmobilen inden for en beløbsgrænse. Vi har vendt tingene på hovedet. I stedet for at tage den private enhed med på job, kan man tage job-enheden med ind i privaten. På den måde kan vi styre sikkerheden, som er uhyre vigtig på en arbejdsplads som vores," siger hun.

Det lyder som en meget dyr løsning?

"Ja og nej. Tingene skal ses i et større perspektiv. Vi oplever en klar tendens mod mobilitet blandt de ansatte, hvilket betyder, at der ikke er så stort et behov for pc'er. De samme penge kan derfor i et vist omfang anvendes et andet sted," fortæller Annie Stahel.

Print har en betydning

Ændringen af arbejdskulturen fra analog til digital betyder også, at eksempelvis printbehovet ændrer sig drastisk.

"Vi er et meget papirtungt område. Men når dokumenterne i stedet kan tages med på en tablet i digital form, så sparer vi på udgifterne til print. Igen en besparelse, der skal regnes med. Desuden er der også en sikkerhedsrisiko forbundet med printede dokumenter, som vi eliminerer."

"Når jeg kigger ud i virkeligheden, så ser jeg ikke, at folk sidder bundet foran en pc. Chefgruppen arbejder eksempelvis på farten hele tiden. Jeg tror, en ændring af arbejdskulturen kan dække dele af udgifterne ved selv at købe udstyret."

Vi går vores egen vej

På Gartners graf over de mest hypede teknologier ligger BYOD stadig helt i toppen over it-trends.

Kilde: Gartner/juli 2012.

Men det er man altså ligeglad med i Social- og Integrationsministeriet, hvor man vægter kontrollen over hardware-enhederne så højt, at man køber dem selv.

Social-og Integrationsministeriets koncern består af departementet, samt en række styrelser som eksempelvis Ankestyrelsen.

Læs også:
Afstemning: Hvordan sikrer du smartphones og tablets?

Undgå it-kaos: Få styr på de ansattes private gadgets




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere