Vi tester Safari, IE og Chrome: Her er den bedste browser

Browseren er for mange selve omdrejningspunktet for computer-oplevelsen. Se fordele og ulemper ved de tre store, Chrome, Internet Explorer og Safari. Samt et par ord om Firefox.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

For fem eller 10 år siden var browseren din adgang til hjemmesider.

I dag er det for mange selve omdrejningspunktet for deres oplevelse af computeren. Hjemme er det her, email, Facebook, tekstbehandling, netbank, Netflix og avisen samles - og på arbejdet er det her, cloud-baserede tjenester som Dropbox kan findes.

Hvis da ikke firmaet også har skiftet Officepakken ud med onlinetjenester som Office365 eller Google Docs.

Og det er netop derfor, Microsoft, Google og Apple også konkurrerer på browsere.

For hver browser, uanset styresystemet under, er en potentiel salgskanal for producenten bag.

Og allerbedst til det er online-eksperten Google, som formår at bruge sin Chrome-browser som både adgang til Googles egne tjenester - og som limen, der klistrer dine computere og mobile enheder sammen:

Kan udveksle historik

Log ind med din Google-konto på din Android-mobil eller arbejds-pc, og du kan automatisk udveksle historik med din hjemme-pc, næste gang den startes.

Kort sagt: Den samme lim som Microsoft prøver at tilsætte Windows 8, så Microsofts system kan bygge bro mellem tjenester som Skype, Facebook og Skydrive.

Og for at sætte kronen på værket begynder producenterne at indbygge butikker for de mange udvidelser, der findes til de populære browsere - for selv om browseren er gratis, handler det stadig om dine penge og din tid.

Mens Microsoft i 25 år har været den klare vinder, når det kom til antallet af maskiner, som styresystemet var installeret på, så er det ikke længere helt tilfældet med Internet Explorer.

Siden EU-kommissionen tvang Microsoft til at introducere Windows-brugere for andre browsere i starten af 2010, er andelen af brugere faldet, også i Danmark som traditionelt har haft en meget høj andel af Internet Explorer-brugere.

Ifølge de nyeste danske tal fra Foreningen af danske interaktive medier (FDIM) brugte 47 procent af danskerne i november 2012 Internet Explorer, 20 procent brugte Googles Chrome, otte procent brugte Firefox og otte procent Apples Safari.

Internet Explorer

Internet Explorer (Microsoft) er nu oppe på version 10, som er standardbrowseren i Windows 8, mens Internet Explorer 9 og Windows 7 fortsat er langt den mest udbredte kombination. Ikke fordi Explorer 9 er nogen exceptionel browser, men fordi det nu engang er standard-browseren på standard-systemet.

Det betyder ikke, at Explorer 9 er dårlig, bare en rimelig browser, som hverken er langsom eller hurtig.

Vi har tidligere testet hastigheden på forskellige browsere, og her kom Explorer 9 ind på en andenplads efter Googles meget hurtige Chrome (se hastighedstesten her) og foran Firefox.

Microsoft prøvede sig i øvrigt frem med acceleratorer i Explorer 9, en slags aktive genveje med udvalgt indhold fra siderne, du forbandt dem til, men det var ikke en funktion, som vi har set brugt nogen steder.

Explorer 10 er en lidt anden sag.

Dens tilværelse i Windows 8 afspejler lidt af dobbeltheden i styresystemet.

Trykker du på Explorer-ikonet i den nye Metro / Modern brugerflade, får du en hurtig browser med et helt nyt look og funktioner, som du får mest ud af på en touch-skærm.

Har du for eksempel brug for tabs, trækker du dem ind fra toppen af skærmen - mens adresselinjen findes i bunden af browseren.

Det kræver lidt tilvænning, men efter lidt tid begynder det at give mening.

Og som tablet-browser på Windows 8 maskiner med touch fungerer Explorer 10 godt, fordi du kan bladre frem og tilbage i dine besøgte sider ved at trække fingeren hen over skærmen (se Microsofts guide til alle fingerbevægelserne her http://windows.microsoft.com/en-US/windows-8/touch-swipe-tap-beyond).

Fraværet af en ordentlig Flash-understøttelse kan dog drille på sider med video eller andre funktioner.

På desktoppen i Windows 8 finder du også en Internet Explorer 10, men denne gang i det traditionelle look med adresselinien i toppen og tabs pænt arrangeret og synligt fremme.

De to browsere snakker ikke sammen, så åbner du et browservindue på Windows 8 skrivebordet, surfer lidt, og skifter til Explorer-browseren fra Modern-startskærmen, kan du ikke genfinde dine åbne sider. Lyder det forvirrende?

Det er det for os, når vi friskt cykler rundt mellem Windows 8-funktionerne i højt tempo.

Med hensyn til udvidelsesmuligheder er der begrænset support for Explorer, som ikke kan måle sig med Chrome og Firefox her.

Explorer kan kun bruges på Windows-baserede computere, men var sjovt nok tilgængelig på Mac-computere frem til 2005.

Chrome

Chrome (Google) er browseren, hvis fart og udvidelsesmuligheder er målet.

Det er også den browser, som vippede Firefox af tronen som alternativet til Internet Explorer. Samtidig vokser udbredelsen af Chrome så hurtigt, at den på Comon.dk nu er større (28 procent af alle besøg) end Internet Explorer (25 procent af alle besøg).

I vores tidligere test (læs testen af browsere her) var den væsentligt hurtigere end de øvrige browsere og blev desuden rost for sin tilgang til sikkerhed.

Dog med det forbehold, at netop Chrome er så tæt integreret i Googles tjenester, at du aktivt skal ændre flere standardindstillinger, hvis du er bekymret omkring din online-anonymitet (se hvordan her).

Den store udbredelse skyldes desuden, at Chrome kan køre både på Windows, Linux, Android, iOS og Mac OS X, hvilket gør den til den mest alsidige browser i vores oversigt.

Ud over at være den mest forbundne browser, mest med Google egne tjenester, leverer Google desuden en ret fornuftig App store direkte i og til Chrome.

Du kan selv besøge butikken her og se de mange forskellige programmer, som kører direkte i din browser.

Og læs også Computerworlds historie om 13 gratis Chrome-apps som kan erstatte din dyre software.

Safari og Firefox

Safari (Apple) er standardbrowseren på Apple-computere og i en noget anderledes version på iOS-enhederne.

Den er, som Explorer 9, traditionel og på de oprindelige styresystemer også temmelig hurtig.

Apple har samlet en række udvidelser til Safari i en dedikeret shop som du kan finde her. Udvalget er mindre end Chromes, men det er der.

Apple laver også en version af Safari til Windows-pc'er, men der er ikke rigtigt nogen overvældende grund til at installere det på en pc.

Og så er det et alvorligt irritationsmoment, at Apple konstant prøver at snige Safari ind på pc'er, når folk intetanende downloader iTunes, så deres pc kan få adgang til Apples musikbutik og iOS-forbindelsesværktøj. God software behøver man ikke at snige ind ad bagdøren, Apple.

Bobler: Firefox
Ja, vi ved, at Firefox lurer ude i kanten af skærmen, men den er over de sidste par år blevet en smule tung og langsom - og er hverken støttet af Apple, Microsoft eller Google.

Derfor er den ikke med i vores opgørelse, men det gør den ikke til en dårlig browser, og mange sværger stadig til den på grund af de mange tilgængelige tilføjelser.

- Konklusion: Bedste browser

Læs også fra samme serie:

Vi tester OS X, Windows og Chrome: Her er det bedste styresystem

Selv om Explorer er den mest udbredte browser i Danmark, går det overordnede mesterskab til Googles Chrome her. Men det er et tættere løb, end man måske skulle tro.    

Selv om Chromes enkelhed, hastighed og gode sikkerhed giver browseren en vis fordel over Internet Explorer, er de to browsere begge moderne software, som giver dig en rimeligt sikker, stabil og enkel adgang til nettet og de onlinetjenester, der er at finde der.

Chrome er dog det mest fleksible.

På Windows 8 er valget knap så nemt.

For godt nok har Chrome stadig sin hastighed og udvidelser med sig der, men til gengæld er Explorer 10 så tæt integreret med brugeroplevelsen i Metro/Modern-designet i det nyeste Windows, at du måske lige skal overveje valget af Chrome en gang til.

Apples Safari kan også være med, og specielt på Mac er den enkel og elegant.

Men på pc virker valget knap så indlysende, og Safari føles lidt som en gæst på din Windows-maskine - så i vores øjne skal du være seriøs Apple-mand for ikke at foretrække Chrome over Safari, hvis du vil have et alternativ til Explorer på pc.

Men vigtigst af alt er de alle tre gratis.

Så afprøv dem og få føling med dem, så du selv kan afgøre, hvilken browser der passer dig bedst.

Læs også fra samme serie:

Vi tester OS X, Windows og Chrome: Her er det bedste styresystem

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

    Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

    Digital transformation | Online

    Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

    Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

    Se alle vores events inden for it

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Flådeprogrammets Program Management Office søger en Risk Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Vordingborg Kaserne

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

    Claes Frederiksen

    Forte Advice