Computerworld News Service: Browseren er sandsynligvis det mest brugte program på de fleste pc'er.
Man bruger den til at tjekke e-mail, til at skrive, til at samarbejde med kolleger og selvfølgelig til at se videoer af søde katte.
Med så meget på spil er det vigtigt at bruge en browser, der fungerer optimalt.
Men hvilken browser er bedst?
Vi har testet de tre mest udbredte browsere - Google Chrome, Microsoft Internet Explorer og Mozilla Firefox - og kåret en vinder.
Bedste browserydelse
]Ved tidligere anmeldelser af de disse tre browsere har vi konkluderet, at de er cirka lige hurtige til at indlæse sider.
Men mange nye web-apps og web-services gør kraftigt brug af HTML5 og JavaScript, så browser-producenterne har på det sidste brugt meget tid på at sikre sig, at deres programmer indlæser sådanne apps og services hurtigt og effektivt.
For at vurdere, hvor gode browserne er til at håndtere HTML5 og JavaScript, lod vi Chrome, Internet Explorer og Firefox undergå JavaScript-benchmarken Sunspider samt HTML5-benchmarken WebVizBench.
Herudover testede vi på en pc med et grafikkort fra Nvidia, der kunne slås til og fra, så vi kunne se, hvor godt hver browser udnyttede de ekstra hestekræfter fra grafikkortet.
Vores test-pc var en Acer Aspire Timeline Ultra M5-bærbar med en Intel Core i5-processor på 1,7 gigahertz og seks gigabyte RAM.
Grafikhardwaren bestod af det integrerede chipsæt Intel HD Graphics 4000 og det dedikerede grafikkort Nvidia GeForce GT 640M med en GB grafikhukommelse.
WebVizBench HTML5-benchmark-testen viste store forbedringer i ydelsen af både Chrome og Internet Explorer 9, når vi skiftede fra den integrerede grafik til det dedikerede grafikkort.
Chrome opnåede en gennemsnitlig karakter på 5.502 med den integrerede grafik, og nåede op på 5.825 med grafikkortet fra Nvidia.
Andenpladsen gik til Internet Explorer 9 med gennemsnitlige karakterer på henholdsvis 4.797 og 5.642.
Firefox på tredjepladsen opnåede henholdsvis 4.492 og 5.600.
Bedre ydelse med Chrome
Det er værd at lægge mærke til, at Chrome klarede sig næsten lige så godt på den integrerede grafik som de andre browsere gjorde med det kraftigere dedikerede grafikkort.
Så hvis din pc har et svagt grafikkort, vil du sandsynligvis få en bedre ydelse med Chrome end med Firefox eller Internet Explorer.
Vores test af JavaScript-ydelsen var knap så entydige.
I indlæsningen af benchmarkens JavaScript-kode var der under 15 millisekunder fra taber til vinder.
Internet Explorer 9 opnåede her en snæver sejr ved at gennemføre Sunspider-testen på 200 millisekunder.
Chrome 21 gennemførte testen på 206 millisekunder, mens Firefox 15 gennemførte på 214 millisekunder.
Vinder: Google Chrome. Browserydelsen vil variere afhængig af computerens hardware, men Chrome klarede sig godt i alle test.
Mest brugervenlige browser
Browsere i dag fortsætter den minimalistiske tendens, som startede med lanceringen af Google Chrome i 2008 med rene linjer og så slank en grafisk brugergrænseflade som muligt, så indholdet på hver side er i centrum.
Internet Explorer 9
Microsoft har valgt en meget minimalistisk tilgang med en ekstremt smal værktøjslinje og ganske få knapper.
Internet Explorer 9 viser som standard adresselinjen og åbne faneblade på samme række, hvilket kan gøre pladsen lidt trang, især hvis man ofte har mange faneblade åbne eller bruger en lille skærm.
Det er dog muligt at placere fanebladene i en anden række.
I højre side af værktøjslinjen finder man tre knapper, der henholdsvis åbner startsiden, viser favoritter eller åbner funktionsmenuen.
En fin detalje ved Internet Explorer 9 er dens diskrete måde at vise meddelelser.
I stedet for at åbne et separat vindue med meddelelser, hvilket ville forstyrre browseroplevelsen, så viser den en meddelelse nederst på skærmen, hvor man kan tage sig af meddelelsen, når man er klar.
Herudover viser Internet Explorer 9, hvor langt den er nået med filer, der er ved at blive hentet, i kraft af ikonet på proceslinjen, som fyldes ud med grønt, i takt med at filen hentes.
Chrome 21
Google har holdt sig til det samme grundlæggende udseende i Chrome siden lanceringen i 2008.
Browseren har ingen titellinje og viser i udgangspunktet kun de tre knapper tilbage, frem og genindlæs, det såkaldte omnifelt, der både er søgefelt og adresselinje, samt en knap helt til højre, der åbner funktionsmenuen.
På startskærmen får man en oversigt over de websites, man har besøgt mest, samt enhver web-app man har tilføjet via Chrome Web Store.
Når en fil er blevet downloadet, meddeles det i en grå boks nederst på skærmen.
Firefox 15
Selvom de fleste andre browsere nu har kombineret søgefeltet og adresselinjen, så holder Mozilla stadig de to adskilt i Firefox 15.
Om man foretrækker dem adskilte eller kombinerede er vel blot et spørgsmål om smag og behag.
En behagelig ting ved Firefox er, at den gør det let at skifte mellem søgemaskiner.
Hvis man for eksempel ønsker at bruge Bing i stedet for Google, kan det sættes i stand med bare to klik.
Det er også muligt i Chrome at skifte søgemaskine, men det kræver en hurtig tur ind i indstillingerne.
Med Internet Explorer skal man installere en tilføjelse for hver søgemaskine udover Bing.
Ligesom andre aktuelle browsere til Windows viser heller ikke Firefox i udgangspunktet nogen menulinje.
De forskellige menupunkter bor i en enkelt menu, man får frem ved at klikke på den orange Firefox-knap i øverste venstre hjørne.
Vinder: Uafgjort. Der er for tiden ikke megen reel forskel mellem de forskellige browseres brugergrænseflader. Funktionaliteten er stort set ens, mens der blot er mindre kosmetiske forskelle.
Den bedste browser til sikkerhed og privatliv
Sikkerhed og privatliv
Det er en underdrivelse at sige, at sikkerhed og privacy er vigtigt for browserproducenterne.
Alle de mest udbredte browsere har grundlæggende funktioner, der sørger for sikkerhed og privatliv, såsom blokering af popup-vinduer, beskyttelse mod phishing og en eller anden form for blokering og filtrering af cookies.
Internet Explorer 9:
Microsofts browser er helt klart den mest fleksible browser, hvad angår privatlivsindstillingerne.
Dens avancerede sikkerhedsindstillinger gør det muligt at blokere eller tillade alt muligt, mens disse meget detaljerede indstillingsmuligheder nok er for stor en mundfuld for de fleste brugere.
Internet Explorer 9 tilbyder dog også et udvalg af forskellige forudindstillede niveauer af sikkerhed og privatliv.
Browseren indeholder også omdømmebaseret kontrol af hentede filer.
Hvis man downloader en mistænkelig eller ukendt fil, vil browseren advare om det.
Hvis filen derimod er sikker, dukker der ingen meddelelser op.
Det er en ret afgørende detalje, som reducerer risikoen for, at brugeren simpelthen begynder at ignorere den konstante strøm af meddelelser - her får man kun en advarsel, når der faktisk er noget at tage stilling til.
Herudover kan Internet Explorer 9 vise et resume over beskyttelse af personlige oplysninger fra ethvert website, man lige har besøgt, så man på den måde kan se, for eksempel om det har forsøgt at bruge cookies til at spore ens adfærd.
Internet Explorer 9 indeholder også funktionen Sporingsbeskyttelse, der gør det muligt at få browseren til automatisk at blokere deltagende websites fra at placere en cookie fra tredjeparter, der sporer ens adfærd på nettet.
Firefox 9: Indstillingerne i Firefox for sikkerhed og privatliv dækker alt det grundlæggende.
Browseren kan blokere phishing-websites og andre skadelige websites, og gør det muligt med et enkelt klik med musen at fortælle websites, at man ikke ønsker at blive sporet, hvilket vil blokere for cookies fra tredjeparter.
Herudover viser Firefox 9 klart og tydeligt, om en e-handel eller netbank er sikker, mistænkelig eller usikker ved hjælp af et mærke på adresselinjen.
Der er også et link i browseren til et særligt website, der kontrollerer, om der er opdateringer klar til ens tilføjelser til Firefox.
Chrome 21: Det helt centrale ved den exceptionelle sikkerhed i Chrome er browserens såkaldte sandkasse, der isolerer hver webside, der åbnes, så den ikke kan interagere med andre åbne websider eller noget andet på computeren.
Hvis en side, man besøger, for eksempel automatisk prøver at downloade malware til ens pc, bør denne sandkasse forhindre det.
Chrome er dog grundigt forbundet til adskillige af Googles tjenester.
For eksempel bruger browseren som standard en forudsigelsestjeneste fra Google til at hjælpe med udfyldning af søgninger og webadresser, som indtastes i adresselinjen samt en webtjeneste til at hjælpe med at rette stavefejl. Har man ikke fuld tillid til Google, bør man således kigge browserens indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger grundigt igennem.
Her kan man slå disse tjenester fra.
Vinder: Chrome... med et enkelt forbehold. Chromes sandkasse-funktion er svær at slå, men man bør tage højde for browserens anvendelse af Googles andre webtjenester.
Hvis du kun må vælge én....
Google Chrome er forrest i feltet, men det er et mere tæt løb, end man måske skulle tro.
Selv om Chromes enkelthed, hastighed og gode sikkerhed giver browseren en vis fordel over Internet Explorer og Firefox, så har disse to konkurrenter stadig meget at tilbyde på disse områder.
Og så er de jo alle tre gratis.
Så tag at afprøv dem og få føling med dem, så du selv kan afgøre hvilken browser, der passer dig bedst
Oversat af Thomas Bøndergaard
