Artikel top billede

Flere it-giganter melder sig klar til at overtage driftsopgaver fra Statens IT. Arkivfoto.

It-giganter på spring: Vi kan klare statens it-drift

I forbindelse med hele diskusionen af en mulig udlicitering af opgaverne hos Statens IT, slår flere it-giganter fast, at de sagtens kan stå for statens it-drift.

Flere it-giganter melder sig klar til at overtage dele af de opgaver, som Statens It i dag varetager.

Imidlertid vil de ikke blande sig i selve beslutningen om, hvorvidt visse opgaver skal outsources.

Vicedirektør Jan Kold for Healthcare og Public hos NNIT A/S forklarer, at politikere og forinden it-fagfolk i statslig regi må overveje præcis, hvad man vil.

"For inden man eventuelt outsourcer opgaver, så skal man gøre sig klar hvad det egentlig er man vil. Skal det være billigere? Skal det gøres bedre? Og på hvilke områder?," siger han.

Eksempelvis vil investeringer på hardware-området have et omfang, så kontrakter i givet fald skulle være på op imod fem år, vurderer Jan Kold umiddelbart.

Tilsvarende lægger han vægt på, at man samtidig tager stilling til, at organisationen, der eventuelt skal outsource, gøres klar til at være en professionel samarbejdsparter. 

NNIT med i feltet

Skulle man finde frem til, at flere af opgaver skal klares af markedet, så er Jan Kold sikker på, at flere aktører vil stå klar.

"Og i det felt vil man da helt sikkert også finde NNIT," siger han.

Også hos KMD melder direktør Karen Nielsen sig klar.

"Vi ønsker ikke at blande os i, hvordan Staten ønsker at indrette sin it-drift, men det er klart, at vi anser det private erhvervsliv som en helt naturlig samarbejdspartner på sådanne områder," forklarer hun.

Hun peger på, at der i dag eksisterer "et aldeles velfungerende marked for it-outsourcing", hvor både offentlige såvel som private kunder lægger deres it-drift til gavn for deres forretning.

Outsourcing efter konsolidering

"Vi er en god portion virksomheder, som er eksperter i at strømline og drive den slags opgaver i stor skala. Det er vores indtryk, Staten meget vel kan tænkes at outsource driften, efter at de har konsolideret," vurderer KMD-direktøren.

Endelig nikker også IBM ja til spørgsmålet, om selskabet vil kunne klare dele af opgaverne, der i dag ligger hos Statens It.

"I IBM Danmark driver vi allerede i dag en stor del af den it, der er med til at få hjulene i det danske samfund til at dreje rundt."

"Vi har indgående erfaring med drive og vedligeholde multifunktionelle it-miljøer, og vi vil også kunne håndtere de opgaver, som Statens It udfører i dag," forklarer Henrik Bodskov, der er direktør for IBM outsourcing.

Læs også:

Venstre: Måske skal vi udlicitere Statens It

Kritik: Derfor bør Statens It få nye ejere

Huskeliste: Sådan outsourcer Statens It sin it-drift




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere