Artikel top billede

Søges: Firma skal vurdere tilbud på 17 it-områder

Indkøbscentral søger et firma, der vil stå for vurdering af tilbud på 17 forskellige it-områder.

Det skal være et firma med hovedet skruet rigtigt på - eller også skal man i hvert fald kende andre, der ved rigtigt meget om it.

For SKI søger nu en rådgiver til at "forestå en faglig relevansevaluering af de tilbud, som SKI modtager på 17 forskellige delaftaler" på en stor it-hovedaftale. 

Delaftalerne drejer sig om ERP, ESDH, E-learning, CRM, GIS med videre.

"Rådgiver skal kunne foretage evaluering inden for alle 17 delaftaleområder eventuelt ved brug af underleverandører," hedder det. 

Opgaven består i at gennemgå tilbuddene og evaluere de tekster, som tilbudsgiverne har skrevet med henblik på at konstatere, hvorvidt det tilbudte har relevans inden for området eller ej, forklarer indkøbscentralen dog.

Erfaring vægter

Firmaer, der måtte være interesseret i at løse opgaven for SKI, skal blandt andet medsende bilag om "rådgivers personale" udfyldt med navn på projektleder, ansvarlig for evaluering af enkelte delaftale, samt ansvarlig for kvalitetssikring af enkelte delaftale".

Kontrakten tildeles dels på baggrund af pris - og dels på baggrund af kvalifikationer.

Prisen vægter således 60 procent. 

"De tilbudte medarbejder(e), 40%: Tilbudsgivers CV'er. Det vægtes positivt, at de tilbudte medarbejdere har erfaring med delaftaleområdet, samt erfaring med udbud og evaluering af tilbud," hedder det.

Herunder kan du få et overblik over alle de delaftaler rådgiveren - og eventuelle underleverandører skal arbejde med.

De 17 it-aftaler

Delaftalerne er som følger: 

• Delaftale 1: Enterprise ressource planning (ERP) løsninger
• Delaftale 2: Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH)
• Delaftale 3: Undervisningsløsninger (Learning Management, LMS)
• Delaftale 4: Uddannelsesløsninger (E-Learning)
• Delaftale 5: Elektroniske samarbejdsløsninger (Collaboration)
• Delaftale 6: Relationsstyringsløsninger (CRM)
• Delaftale 7: Informationsindsamlings- og analyseløsninger (BI/DW)
• Delaftale 8: Geografiske Informations Systemer (GIS)
• Delaftale 9: Indkøbsløsninger
• Delaftale 10: Løn- og personaleløsninger
• Delaftale 11: Identity management- og sikkerhedsløsninger (IDM/SIK)
• Delaftale 12: Sprogteknologiske løsninger
• Delaftale 13: Elektroniske patient informations løsninger (EPI)
• Delaftale 14: Digitale selvbetjeningsløsninger
• Delaftale 15: Præsentationsintegrationsløsninger
• Delaftale 16: Indholdsstyringsløsninger (CMS)
• Delaftale 17: Applikationsintegrationsløsninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere