Nets skal sænke gebyret: Nu bliver det (lidt) billigere at handle på nettet

Nederlag til Nets kan give store besparelser for den danske e-handel.

Artikel top billede

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en ny afgørelse slået fast, at gebyret for dankortbetalinger på nettet skal nedsættes med 70 øre fra 1,90 kroner til 1,20 kroner.

Afgørelsen om gebyrnedsættelsen kommer efter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede i november 2012 afgjorde, at Nets der har monopol på dankortbetaling på nettet, har afkrævet for høje gebyr på betalingerne

Butikker: Vi bliver malket
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), der rejste sagen i 2010, har gennnem længere tid hævdet, at danske netbutikker er blevet malket af Nets, der har krævet højere gebyr ved internethandel end ved almindelige korttransaktioner i butikker.

Et synspunkt, som Nets ikke overraskende bestrider.

"Vi er uenige i dommen og har tænkt os at anke den. Dankortet er det klart billigste og mest effektive betalingsmiddel på nettet, og vi mener ikke, at man kan sammenligne prissætningerne ved onlinehandel med det politisk bestemte gebyr i de fysiske butikker," siger Søren Winge, pressechef i Nets, til ComON. 

Han henviser dermed til, at satserne for dankorttransaktioner i fysiske butikker holdes nede af den politisk bestemte dankort-aftale, der blandt andet betyder, at Nets kun må opkræve halvdelen af de nødvendige driftsomkostninger i gebyr.

Anker sagen

Nets har allerede anket den første afgørelse fra november 2012, og den bliver behandlet i ankenævnet mandag den 27. maj.

Taber dankortudbyderen Nets ankesagerne, oplyser Søren Winge, at Nets er forberedt på, at de nye satser kan træde i kraft allerede per 1. juli.

Selvom en gebyrnedsættelse på 70 øre per transaktion måske ikke umiddelbart lyder af meget, vil det ifølge FDIH alligevel kunne resultere i store besparelser for danske e-handelsbutikker og forbrugere.

FDIH hævder i en pressemeddelelse, at den nye afgørelse vil kunne spare den danske e-handel for 24 millioner kroner alene i år og 58 millioner næste år. Og på længere sigt vil gebyrnedsættelsen ifølge FDIH i 2020 have resulteret i besparelser på i alt en halv milliard kroner.

Læs også:

Netbutikker: Vi er malkekvæg for Nets

 

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S