Dansk it-direktør: Tidligere partner indbyggede fælde i vores kode

Direktør for dansk it-firma rystet over tidligere samarbejdspartner, der efter uenighed trak i hemmelig nødbremse, så systemer i en lang række kommuner gik i sort.

Artikel top billede

"Rystet."

Sådan betegner Henrik Kromann, direktør for it-firmaet Scan-Tech Sikkerhedssystemer sin reaktion på, at hans tidligere samarbejdspartner Thomas Riviére via det lille software-firma Enwire tirsdag trak en hemmelig softwarelås i godt 100 fotoautomater i kommunernes borgerservice-centre.

Låsen betød, at Scan-Tech Sikkerhedsystemers fotoautomater, der anvendes til udstedelse af pas i mange borgerservice-centre, pludselig gik i sort.

Først torsdag middag er det lykkedes for Scan-Tech Sikkerhedssystemer at tvinge automaterne i gang igen.

"Jeg er virkelig rystet over fremgangsmåden, og angrebet er kommet helt bag på mig. Vi var jo i en forhandlings-situation," siger Henrik Kromann.

Tidligere tæt samarbejde

Thomas Riviére og Enwire har tidligere været tætte samarbejdspartnere med Scan-Tech Sikkerhedsystemer.

Thomas Riviére har programmeret koden til systemet, som konflikten drejer sig om.

Ifølge Henrik Kromann har der været en aftale om, at Enwire og Thomas Riviére skulle have ekstra betaling, hvis systemet eksempelvis blev afsat til udlandet og det fælles selskab bag, Scan-Tech IT, levede op til visse betingelser.

Henrik Kromann mener derimod, at Scan-Tech Sikkerhedssystemer har ret til at anvende koden i automaterne, mens Enwire mener, at der også fremover skal betales en licens på syv kroner per optaget foto - en pris, som Scan-Tech Sikkerhedssystemer har betalt i en aftalt periode.

"Koden er jo udviklet for Scan-Tech Sikkerhedsystemers penge, og derfor mener vi, at vi har brugsretten til den," siger direktøren.

Det er hacking

Henrik Kromann fra Scan-Tech Sikkerhedsystemer betegner fremgangsmåden som hacking.

Han siger, at parterne stadig var i forhandling om pris og licens-betingelser, da Enwire 'smækkede med døren' og pludselig begærede fogedforbud mod al anvendelse af den pågældende kode.

Herefter gik Enwire ind i systemet og trak den indbyggede, hemmelige lås, så systemerne gik ned.

Du kan læse Enwire og Thomas Riviéres begrundelse for nedlukningen af systemerne her.

De havde indbygget en fælde i systemet

Henrik Kromann peger på, at det drejer sig om tidligere betroede medarbejdere med insider-viden om systemet.

"Det er jo kun derfor, at det kan lade sig gøre for Thomas Riviére og hans kumpaner at indbygge en fælde, så de kan gå ind og lukke for systemet. Jeg havde aldrig troet, at de ville gå så langt," siger Henrik Kromann.

"Det er efter min mening dybt uprofessionelt og stærkt problematisk, at en tidligere it-medarbejder kan finde på at gøre sådan noget," siger han.

En brat opvågning

Sagen har for Henrik Kromann været en 'brat opvågning' for selskabet. Og han råder alle til at tænke sig om.

"Ethvert firma må ryste i bukserne over det her. Det er jo det værste mareridt, at tidligere betroede medarbejdere, der sidder på insider-viden, kan misbruge det på denne måde. Vi har slet ikke været opmærksom på muligheden for, at dette her kunne ske. Jeg har aldrig oplevet noget lignende," siger han.

Der er indtil videre berammet et indledende møde om det begærede fogedforbud mod brug af Scan-Tech Sikkerhedssystemers kode i retten i Lyngby i slutningen af måneden.

"Vi har jo et retssystem i Danmark, og det agter vi at følge. Så må vi se, om det begærede fogedforbud mod os går i den ene eller den anden retning. Vi håber, at kommunerne får arbejdsro indtil da. Fremgangsmåden med at lukke for vores systemer på grund af uenigheden er helt sort for mig," siger han.

Borgerservice-afdelingerne i kommunerne har været under pres på grund af de pludseligt lukkede foto-automater.

Det kan du læse mere om her: Borgerservice-chef: Danskere taget som gidsler i ballade om it-licens.

Hvor hårdt rammer det her jeres forretning med kommunerne?

"Det er jo alvorligt, men jeg oplever, at vi har stor opbakning fra vores kunder og fra KL. Men det er klart, at det er noget, der vækker bekymring i kommunerne. Nu gør vi vores bedste for at sikre, at det går godt, og at det ikke kommer til at ske igen," siger Henrik Kromann.

Læs også:

Efter licens-ballade: It-firma tvinger pas-automater på benene igen.

Licens-ballade rammer udstedelsen af danske pas

Borgerservice-chef: Danskere taget som gidsler i ballade om it-licens.

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | Kongens Lyngby

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4 juni 2026 | Gratis deltagelse

    BEC Financial Technologies

    Java software engineer (regular)

    Region Sjælland

    European Stonecraft

    Intern Navision/BC Supporter

    Midtjylland

    KMD A/S

    Senior Solution Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS