Kommuner og staten svarer ikke på danskernes mail: Så slemt står det til

Det halter alvorligt med den digitale parathed i både stat og kommuner. De svarer nemlig langt fra altid, når borgerne henvender sig i digital form..

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ministerierne i Danmark er ikke parate til at modtage digital post, og 25 procent svarer ikke på en e-mail.

Det er en af konklusionerne i en helt ny undersøgelse fra universiteterne i Roskilde og Aalborg.

Tallene i undersøgelsen sår alvorlig tvivl om kommunernes og statens digitale parathed.

Rammerne for kontrollen af den offentlige digitale parathed er simple:

Forskerne har i begyndelsen af juni måned sendt enslydende digital post til alle kommuner, regioner og stat.

En uge senere blev der sendt en tilsvarende henvendelse per e-mail.

Sådan fordelte besvarelserne - eller mangel på samme - sig mellem regioner, stat og kommuner. Kilde: Aalborg Universitet.

Kommuner og regioner er bedst til at svare på mails, mens hver fjerde e-mail til staten ikke blev besvaret. 

Det halter dog noget mere med den digitale post.

Efter én dag havde 80 procent af myndighederne besvaret e-mailen, men kun 40 procent har besvaret digital post.

Her er grunden til den dårlige svarprocent

Ingen ministerier har besvaret digital post overhovedet.

"Der har manglet en systematisk opfølgning på projektet."

Hertil skal lægges at to ministerier slet ikke har en digital postadresse registreret hos Borger.dk, der jo er borgernes indgang til den offentlige sektor.

"Det er lidt paradoksalt, at myndighederne er rigtig gode til at spare porto ved at bruge digitale kanaler til kommunikation med borgerne. Men det virker altså ikke så effektivt den anden vej rundt," siger Ph.D.-studerende Jesper Bull Berger, Roskilde Universitet, der har udført kontrollen sammen med professor Kim Normann Andersen, Aalborg Universitet.

Her er grunden

"Problemet er nok, at løsningen er kommet som en effektivisering fra finansministeriet og ikke som en løsning, der ejes af kommunerne eller brugerne. Og så har der manglet en systematisk opfølgning på projektet," vurderer han.

De lave svarprocenter står i skarp kontrast til Digitaliseringsstrategien, der allerede havde skæringsdato i november 2010 (eDag3), hvor den offentlige sektor selv skulle kunne modtage digital post fra borgerne.

Computerworld udarbejdede selv en lignende undersøgelse helt tilbage i april 2001 - altså for mere end 12 år siden.

Dengang var det hver femte kommune af de daværende 261 kommuner, der sjoflede email. Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Disse firmaer skal sikre ny bølge af e-forvaltning

Nu kommer den næste digitale bølge i Danmark

Så mange danskere har tvungen digital postkasse

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Souschef til Informations- og kommunikationsteknologi i Cyberdivisionen Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

    Københavnsområdet

    AGITO Medical A/S

    IT Operations Lead

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen