Efter to uger: De her skjulte iOS 7-funktioner gør os glade

Kender du de her trick til iOS 7?

Artikel top billede

Det er nu knap to uger siden, at iOS 7 blev frigivet.

Og vi har nu vænnet os til alle de smarte animationer og de nye ikoner.

Men vi har også fundet frem til en række små og mere diskrete funktioner, som Apple har lagt ind i det nye styresystem. 

1. Opdater dit Apple-tv med én berøring

Lige siden 4S-modellen har Apples iPhones haft Bluetooth Low Energy (BLE) indbygget. Men det er først nu med iOS 7, at Apple for alvor er begyndt at udnytte teknologien.

Efter iOS 7-opdateringeren behøver du eksempelvis ikke længere bøvle med at indtaste lange passwords, hvis du har et Apple-TV.

Noget der især kan være bøvlet, hvis du anvender den minimalistiske Apple-fjernbetjening, der følger med. 

I stedet for at indtaste passwordet kan du blot holde din iPhone eller iPad hen over Apple-TV'et, hvorefter dine Wi-Fi-passwords og dit Apple-ID bliver overført automatisk via BLE. 

Bluetooth Low Energi kan altså anvendes på nogenlunde samme måde som NFC-teknologien, som Apple har valgt ikke at anvende.

Og vi har tidligere omtalt iBeacon-funktion, der gør brug af BLE og ligeledes er indbygget i iOS 7. IBeacon gør det blandt andet muligt for forretninger at udsende tilbud og rabatkuponer til kundernes mobiltelefoner, mens de opholder sig i butikken.  

2. Tal gratis med Facetime Audio

Som navnet antyder, har Apples Facetime-funktion hidtil været forbeholdt video-samtaler.

Men med iOS 7 kan du også bruge Facetime uden at være tvunget til at se på din venner med morgenhår og grimt søndagstøj. Nu kan du nemlig også foretage lydopkald uden video via den nye Facetime Audio-funktion.

Opkaldene anvender data, og hvis du bruger en Wi-Fi-forbindelse, kan du derfor foretage opkaldt helt uden om mobilnettet Og er du ikke koblet op på en Wi-Fi-forbindelse afregnes opkaldet i mb på dit data-abonnement i stedet for almindelig minuttakst.

Er din internetforbindelse stabil, får du en betydeligt bedre lydforbindelse end ved traditionelt telefonopkald.

Funktionen er meget lig den, som Facebook tidligere på året integrerede i sine smartphone-apps, og apps som Viber og naturligvis Skype tilbyder lignende funktioner.

Sådan kan du blokere telefonnumre med iOS 7

3. Bloker opkald

Det virker komplet uforståeligt. Men først nu med den syvende generation af Apples styresystem er det blevet muligt at blokere telefonopkald og beskeder fra specifikke numre. 

Du blokerer den endeløse strøm af opkald fra gamle flammer og irriterende telefonsælgere ved at vælge indstillinger --> telefon --> blokeret.

Du kan også blokere et nummer direkte fra listen over seneste opkald. Her trykker du på i'et ude til højre for numret og vælger bloker.

Ønsker du kun at blokere sms-beskeder og iMessages fra en kontakt, skal du vælge indstillinger --> beskeder --> blokeret.

4. Se time-stamps på beskeder

Tidligere har det ikke været muligt at se, hvornår du helt præcist har modtaget en sms-besked på din iPhone. 

I stedet har sms-beskederne været grupperet, så det kun var den første besked i en sms-korrespondance, der fik påhæftet et tidspunkt. 

Men med iOS 7 kan du se det præcise tidspunkt for hver enkelt besked. I en besked-korrespondance skal du blot trække fra højre mod venstre, og herefter vil der i højre side af skærmen poppe et tidspunkt op ud for hver enkelt besked. 

5. Brug den nye bevægelsessensor 
Folk der køber en iPhone 5s, vil få glæde af den nye M7-"bevægelseschip", som naturligvis også er tænkt ind i iOS 7. 

M7 er en dedikeret chip, der behandler de data, som bliver indsamlet fra telefonens accelerometer, gyroskop, kompas og GPS.

Eksempelvis betyder det, at Apple Maps automatisk vil kunne se, om du er kørende i en bil eller bevæger dig til fods. På samme måde vil den heller ikke bruge energi på at søge efter aktive Wi-Fi-netværk, hvis den registrerer, at du befinder dig i en bil.

Læs også: 
9 smarte fif: Bliv en mail-haj på din iPhone 

Ny iOS-funktion: Sådan låser du din iPhone og iPad for ungerne 

Sådan laver du et konferenceopkald på din iPhone

Læses lige nu

    Timengo DPG

    Senior Teknisk Onboarding Konsulent

    Københavnsområdet

    A&Til

    Innovationskonsulent

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    GenAI Specialist i PET

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S