Artikel top billede

Sikkerhedsmand: Ny malware-type kan overføres gennem luften

Ny malware kan overføres gennem luften og kan inficere maskiner, der ikke engang er på nettet, mener sikkerhedsekspert.

Man skulle tro, at det var løgn, men den er god nok: Et sikkerhedsfirma mener at have opdaget en metode til at overføre malware til en computer gennem luften.

Den nye malware - som sikkerhedsfirmaet har døbt badBIOS - angriber nogle af de fundamentale funktioner i computeren.

Sikkerhedsmanden Dragos Ruiu, der står bag opdagelsen, siger til tech-sitet Ars Technica, at han har tracket badBIOS i de seneste tre år.

Du kan læse hele historien hos Ars Technica her.

Han er imidlertid den endnu eneste sikkerhedsekspert, som hævder, at den luftoverførte malware findes.

Men han er på den anden side ganske anerkendt og står blandt andet bag sikkerhedskonferencerne CanSecWest og PacWest.

Sådan fungerer det

Ifølge sikkerhedsmanden inficerer badBIOS computerens BIOS - altså det lille stykke firmware, der styrer din maskine før styresystemet bootes.

Efter inficeringen vil badBIOS ifølge Dragos Ruiu begynde at installere farlig kode i selve styresystemet.

Ifølge sikkerhedsmanden er badBIOS angiveligt i stand til at modstå forsøg på sletning - selv hvis BIOS-firmware reinstalleres.

Ligeledes er der tale om en platform-uafhængig malware, som dermed kan fungere og inficere computere, der kører på en række forskellige styresystemer.

Disse inkluderer Windows, OS X, Linux og BSD, oplyser Dragos Ruiu.

Malwaren kan installeres via luften. Det sker ifølge sikkerhedsmanden ved hjælp af højfrekvente signaler, som computerens mikrofon opfanger.

Dragos Ruiu mener, at badBIOS er frontløberen i en hel serie af lignende næsten skjulte malware-typer, som kan ramme selv computere, der aldrig kobles på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere