Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Her er Skats vilde datacenter: Så stort er det

Skat har arbejdet med data igennem mange år. BI-afdelingens opgave er at fodre forretningen, forklarer underdirektør.

BI-afdelingen hos Skat med 35 ansatte arbejder med et DataWarehouse, der "er blandt de største i den offentlige sektor og rummer data for alle borgere og virksomheder i Danmark".

Sådan lyder Skats egen beskrivelse af sin Business Intelligence-afdeling.

Kim Saastamoinen-Jakobsen, der er underdirektør for Økonomi- og Virksomhedsstyring hos Skat, forklarer, at opfindelsen med at arbejde med data faktisk slet ikke er ny.

"Skat startede arbejdet med BI og DataWarehousing i slutningen af 90'erne, hvor man begyndte at samle data på moms-området," forklarer han.

I 2007 blev der etableret et egentligt Business Intelligence Competence Center (BICC) i Skat.

Det havde til formål at omdanne Skats mange data til konkret og brugbar viden for forretningen, forklarer underdirektøren.

"Gennem entydige nøgletal og intuitive brugerflader ville man skabe overblik og gennemsigtighed."

"Helt overordnet handler det om levering af den rette information i den rigtige form til den rette modtager på det rigtige tidspunkt," forklarer Kim Saastamoinen-Jakobsen.

Centralt omdrejningspunkt

I dag er Business Intelligence-kontoret i Skat det centrale omdrejningspunkt for drift og udvikling af Skats Business Intelligence-strategi - lige fra ETL-processerne, der fører data ind i de centrale databaser til udstillingen af data til brug for forretningen Skat, forklarer underdirektøren.

Kan du give eksempler på, hvilke data der ligger i jeres Datawarehouse?

"Der ligger rigtig mange data i Skats DataWarehouse."

"Der ligger data til brug for levering af ledelsesinformation på alle forretningsområder, og der ligger data til brug for analyser af, hvordan Skat kan opnå sin målsætning om at være en effektiv forvaltning."

"Disse data bliver både brugt af ledelsen til at foretage strategiske beslutninger, samt i den daglige drift," forklarer han.

Men også på andre områder bruges der data.

"Et godt eksempel er den løbende fremstilling af data på, hvor lang ventetid der er på telefonlinjerne, når kunder ringer til Skat."

"På den måde kan Skat blive endnu bedre til at levere god service til borgerne inden for de givne rammer," forklarer han.

Business Intelligence-kontoret er bindeleddet mellem forretningen og de data, der kan stilles til rådighed gennem Skats DataWarehouse.

"Det er analytikere i Skats øvrige forretning, der analyserer på dataene forretningsmæssigt - men det er Business Intelligence med drift og udvikling af løsningerne på datasiden, der leverer grundlaget, der kan analyseres på," forklarer han.

35 TB rå data

I hovedtræk er Skats DataWarehouse bygget op af dataleverancer fra Skats produktionssystemer, som eksempelvis Forskudssystemet eller Det Centrale Motorregister.

"Cirka 90 procent af alle Skats IT-/produktionssystemer leverer data til Skats DataWarehouse," oplyser underdirektøren.

Og mængden af data er derfor ikke småting.

"Det er et forholdsvist stort apparat, der sættes i gang, når processen skal sættes op end-to-end."

"Der er i øjeblikket cirka 35 TB (terabyte) rå data i Skats DataWarehouse fordelt på over 100.000 dataobjekter, der er stillet til rådighed for Skats forretning," oplyser Kim Saastamoinen-Jakobsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere