Artikel top billede

Derfor taler alle pludselig om API'er

Det er ikke kun udviklere, der giver API´er ekstremt meget opmærksomhed for tiden. Her er forklaringen.

API'er - Application Programming Interfaces - er det nye sort i it-branchen.

Behovet for at et stykke software kan kommunikere og interagere med andre systemer, applikationer og tjenester, vokser nemlig eksplosivt i disse år, og det er den primære forklaring på, at API'er mange steder er kommet i fokus.

Når vi taler mega-trends som internet of things og big data, er API'erne eksempelvis ganske afgørende for, at man kan realisere visionerne.

Og API'er vedkommer ikke bare udviklerne.

API'er er ikke kun for udviklerne

"... nutidens API'er er på forretningsniveau, hjælper med at koble dig sammen med nye partnere og åbner op for effektivitet og innovation," skriver ph.d. Teresa Tung, Accenture, i et blogindlæg.

"API'er er en nøgle-komponent til digital transformation for mange virksomheder. API-succes er ikke nu og her, og det handler ikke kun om teknologi - succes kræver, at man hæver API'ens rolle til at være et produkt, der kan skabe nye resultater for forretningen," skriver Teresa Tung.

Også hos et andet it-konsultenthus, Capgemini, fremhæves API'erne som noget af det, man bør have fokus på i 2014.

"Der er teknologi, der kan forbedre interaktionen mellem den meget forbruger-prægede verden udenfor og virksomhedens systemer ... Teknologien inkluderer Application Programming Interfaces eller API'er, der giver adgang til vigtige data og services i virksomhedens systemer, men også til hurtigt at kunne udvikle effektfulde, sikre og konsistente mobil-apps, skriver Capgemini.

Store besparelser at hente

I de senere år har it-branchen og it-afdelingerne generelt set lyset i at satse på mere åbne API'er.

Det sker, fordi et system eller en applikation sjældent lever en isoleret tilværelse, men derimod indgår i en større sammenhæng og derfor skal kunne tale sammen med andre it-løsninger, både internt og eksternt.

I 2011 konkluderede analysefirmaet Gartner i en rapport, at man kan spare op til 20 procent, hvis man anvender åbne API'er, fordi systemintegrationer typisk er en tung post ved større it-projekter.

Læs også:

Internet of Things: Derfor vil alt ændre sig nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere