Artikel top billede

Første Ubuntu-telefoner på trapperne - i butikkerne i løbet af få måneder

Efter lang tids udvikling er de første Ubuntu-telefoner på trapperne. Se her, hvem der skal bygge telefonerne. Og hvor udviklerne vil lægge fokus.

Verdens første smartphones baseret på Canonicals kendte Linux-styresystem, Ubuntu, vil være klar seneste ved årets udgang.

Sådan lyder det fra Canonicals topchef, Mark Shuttleworth.

Telefonerne vil blive bygget af de kinesiske telefon-producenter BQ og Meizu.

Canonical vil præsentere modellerne på næste uges Mobile World Congress i Barcelona.

Angiveligt vil BQ-telefonen få plads til to SIM-kort, så den kan anvendes eksempelvis både privat og til arbejde med to forskellige telefonnumre.

Samtidig vil Meizu-telefonen angiveligt komme til at ligne Ubuntu på Android og have et dual-boot-system.

Det er omkring et år siden, at Canonical meddelte, at selskabet var gået i gang med at udvikle en særlig smartphone-udgave af Ubuntu-styresystemet.

Populær blandt Linux-folk

Ubuntu er blandt de mest udbredte af Linux-styresystemerne, men har alligevel en særdeles lille markedsandel. Det kan du læse mere om her: Derfor er Linux død som en sild på din pc.

Canonical lancerede i sommer et crowdfunding-projekt, der skulle samle penge ind til Ubuntu Edge-telefonen.

Målet var dengang 32 millioner dollar, men der blev blot indsamlet 13 millioner dollar i alt i crowdfunding-projektet.

Mark Shuttleworth siger, at målet er, at Ubuntu bliver den tredje-største mobilplatform i markedet.

Dermed sigter han efter at banke både Microsofts Windows Phone og BlackBerry OS, der i dag er nummer henholdsvis tre og fire efter Googles Android og Apples iOS.

Tilsammen har Android og iOS ifølge analysehuset Gartner en markedsandel i dag på 94 procent, mens Microsoft og Blackberry tilsammen sidder på omkring fem procent.

Canonical har i udviklingen af Ubuntu især lagt vægt på fusionen af desktop og mobil-platformene, som selskabet mener vil være afgørende for fremtidig succes.

Det er planen, at selskabet med tiden helt vil fusionere styresystemerne til desktop og mobil.

Samme planer kan andre arbejde med. Det kan du læse mere om her: Skal iOS og Mac OS X virkelig smeltes sammen til et helt nyt system?

Ifølge Mark Shuttleworth vil Ubuntu nu lægge sig i selen for at øge antallet af apps, der er tilgængelig til Ubuntu.

Det er målet, at i hvert fald alle Top 50-apps til både Android og iOS skal være tilgængelige til Ubuntu, når de første telefoner sendes på gaden.

Læs også:

Ubuntu vender telefon-fiasko til en ny succes

Her er de 10 mest populære Linux-udgaver

Ubuntu-telefonens fiasko er en vild succes

Ubuntu mangler 110 millioner kroner inden i morgen

Så flot bliver Ubuntu til din smartphone

Video: Sådan kommer Ubuntu-fonen til at virke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere