Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Stenrigt it-firma på opkøbsjagt: Vil købe små firmaer inden for fire særlige områder

Efter flere års stilstand er HP på vej med nye opkøb. Se hvilke områder HP vil afsøge for mulige firmaer.

For første gang i lange tider er der vækst i HP's pc-salg, og selskabet leverer resultater, der er bedre end forventet.

Efter afslutningen på seneste regnskabsår, der for HP lukkede med udgangen af oktober, ligger HP inde med 50 milliarder kroner i kontanter, som selskabet nu vil have ud at arbejde.

En del af pengene vil blive udbetalt til aktionærerne i form af dividende, mens en del skal investeres i opkøb indenfor fire områder.

"Markedet forandrer sig meget dramatisk, og vi har behov for at købe op inden for sikkerhed, big data, mobility og cloud," siger Meg Whitman.

Hun siger endvidere, at HP primært vil sigte efter at opkøbe små og mellemstore virksomheder med de rette teknologier og rette folk.

Meg Whitman har tidligere sagt, at hun var åben for opkøb. HP har dog ikke gennemført et eneste opkøb, siden hun overtog topposten i selskabet fra tyskeren Leo Apotheker, som blev verfet ud af selskabet i september 2011.

Det kan du læse mere om her: HP fyrer Léo Apotheker - ny topchef ansat

Tilbageholdenheden kan meget vel skyldes, at netop Leo Apotheker fik ørerne i maskinen for hans opkøb af Autonomy, som du kan læse mere om her: HP taber milliard-beløb efter regnskabsfusk

Dette opkøb gik så dårligt, at HP nedskrev investeringen med næsten 50 milliarder kroner allerede året efter opkøbet.

Teknologier skal fjernes

Det hele bliver dog ikke opkøb, for Meg Whitman vil også i den nærmeste fremtid skille sig af med en række teknologier i HP's portefølje.

Hun siger, at hun ikke ser store forandringer forude for HP's fire store forretningsområder, som er enterprise, pc'er, print og services.

"Men vi har en meget stor portefølje, og der er produktlinier og mindre forretningsområder under de fire store forretningsområder, som kandiderer til at blive solgt fra," siger hun.

"Vi har endnu ikke truffet nogen endelig beslutning om det, men vi er nået til det sted, hvor vi naturligt nok spørger os selv, om vores portefølje er tilstrækkeligt optimeret," siger hun.

HP har netop offentliggjort sit kvartalsregnskab, der viser lovende takter.

"HP er lige nu i den bedste forfatning i lang tid. Fremskridtene afspejler sig i vækst på tværs af vores portefølje," lyder det fra topchef Meg Whitman.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere