Artikel top billede

Endelig på trapperne: Sådan bliver ny stor-opdatering af Windows 8.1

Microsoft på vej med det længe ventede Windows 8.1 "update 1." Især desktop-brugere kan godt begynde at glæde sig. Se her, hvad du kan vente dig.

Windows 8.1 "update 1" bliver en opdatering for desktop-brugerne.

Det fortæller Microsoft nu endelig ved en pressekonference til Mobile World Congress og en tilhørende blog søndag aften.

Her offentliggjorde Joe Belfiore, vicedirektør hos Microsoft og ansvarshavende for Windows Phone og Windows 8's brugeroplevelse, at opdateringen vil komme til foråret.

Dog kommer han ikke nærmere ind på udgivelsesdato eller et egentligt navn for opdateringen, der af analytikere og internettet går under "Update 1".

Fokus i den kommende opdatering bliver på brugeroplevelsen for den store hovedpart af brugere, der ikke har en touchskærm til rådighed.

"Vi vil lave forbedringer til brugeroplevelsen, der i større grad vil skabe en bro mellem touch- og desktop-oplevelsen: Især for de brugere, der har mus og tastatur," skriver Joe Belfiore i sin blog.

Musen længe leve
Joe Belfiore fortætter desuden, at touch-oplevelsen i Windows 8.1 "update 1" ikke vil ændre sig, men at det vil blive betydeligt mere familiært at bruge mus og tastatur.

Blandt andet vil der nu komme et dedikeret sluk-ikon i venstre hjørne (før måtte en bruger "swipe fra højre side, trykke "instillinger", trykke "sluk" og igen trykke "sluk"), og håndteringen af "Metro"-apps vil nu langt hen ad vejen fungere på samme måde som med vinduer på skrivebordet.

Windows 8's Metroapps får nu også adgang til skrivebordets taskbar, så man nemmere kan få overblik over, hvilke programmer, der er tændt.

Windows 8.1 vil også boote direkte til desktoppen, hvis man er træt af at se "startskærmen" hver eneste gang som det første.

Samtidig vil man også kunne højreklikke og få menuer frem på "Startskærmen".

Touch stadig første prioritet

Dog vil der stadig være et stort fokus på touch hos Microsoft.

Flere analytikere anser opdateringen som et skridt tilbage for Microsoft i deres forsøg på at "tvinge" folk til at bruge Windows 8's Metro"-overflade.

Men som Joe Belfiore skrev søndag aften på sin blog, så er det på ingen måde sandt.

"Bare rolig. Vi ELSKER og TROR stadig på touch, og vi har ingen intentioner om at gøre touch-oplevelsen ringere på nogen måde," skriver Joe Belfiore.

Mindre system, mere plads
Opdateringen vil samtidig koge styresystemet ned i hardwarekrav. Joe Belfiore fortæller, at Windows 8.1 vil kunne komme ned og køre på så lidt som en gigabyte ram og 16 gigabyte plads.

Det er noget mindre, end hvad systemet kræver i dag, der for et 64-bit system kræver mindst 2 gigabyte ram og op til 20 giganyte plads. Blandt andet fylder Windows 8.1 godt 27 gigabyte på en Surface Pro 2.

Det er dog endnu uvist om, hvordan Microsoft vil koge systemet ned, men det er uden tvivl et forsøg på at få hardwareproducenterne til at designe og sælge flere low-end tablets og bærbare computere for at bekæmpe Androids suverænitet på netop low-end markedet.

Den hypotese bliver bekræftet af Bloombergs nyhed fra sidste fredag.

Her skrev finansmediet, at Microsoft fremover ville sælge Windows 8.1 licenser 70 procent billigere til producenter, hvis licensen er til en enhed til under 1.200 kroner.

Læs også:Længe ventet Windows 8.1-opdatering forsinket

Læs også: Sådan slipper du for startskærmen i Windows 8.1




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere