Artikel top billede

Sådan bliver dit internet i fremtiden

Www er fyldt 25 år. Se her, hvordan internettet (måske) vil udvikle sig i de kommende år.

Det er 25 år siden, at englænderen Tim Berners-Lee lancerede World Wide Web, der som bekendt sidenhen har udviklet sig til at blive en af de mest banebrydende forandrings-motorer i verdenshistorien.

Tim Berners-Lee har siden i øvrigt undskyldt for en slem brøler, som han begik ('det føltes bare som en god ting dengang'), og som siden har irriteret rigtigt mange mennesker.

Det kan du læse mere her: Internettets fader undskylder.

Fremtidens internet

Internettet har gennem årene udviklet sig hastigt i takt med, at det er blevet den måske førende kanal for kommunikation og data i alle afskygninger.

Og den udvikling vil fortsætte - ikke mindst med den nye 'Internet of Things'-udvikling, hvor alverdens apparater i stigende omfang bliver udstyret med sensorer, der kobles på internettet, hvor de kan afgive eller modtage data.

"Når de digitalt indfødte bliver voksne, vil det føre til meget større innovation"

Sådan lyder det i hvert fald fra David Clark fra det verdenskendte teknologi-universitet MIT i en rapport fra Pew Internet Research Project, der har spurgt næsten 2.600 teknologi-eksperter om deres fremtids-forventninger til internettet.

"Enheder vil i stigende omfang få deres egne kommunikations-mønstre og deres egne sociale netværk, som de vil anvende til at dele og generere information med automatisk styring og aktivering," siger David Clark.

I rapporten peger flere af teknologi-eksperterne på, at de tror, at internettet om 25 år vil være lettilgængelig og fuldt integreret overalt - lidt ligesom elektricitet er det i dag.

"Flere og flere mennesker vil komme til at leve i et miljø, hvor beslutninger blevet truffet af aktive grupper af maskiner, der samarbejder med hinanden," mener David Clark.

Nu kommer de digitalt indfødte

Direktøren for World Wide Web Consortium, Jeff Jaffe, sagde for nylig til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at internettet efter hans vurdering om få år vil blive katapulteret fremad med et spring.

Det vil ske, når den første generation af medarbejdere, der er vokset op med internettet som en fast del af deres liv, bliver gamle nok til at entre arbejdsmarkedet.

"Den første generation, der er vokset op på nettet, begynder at blive voksen. Alt, der hidtil er sket, er sket med folk, der ikke har anvendt internettet og teknologi siden fødslen. Når de digitalt indfødte bliver voksne, vil det føre til meget større innovation," siger han.

Læs også:

Maskinerne kommer: It-chefen har et problem

Hemmeligheden bag digital succes: Her er de seks vigtigste ting

Sådan spinder du guld på Internet of Things




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere