Derfor må Google og Microsoft snage i dine mails

Microsoft er ikke ene om at fastholde retten til at læse sine brugeres emails. Det gør alle de andre mail-giganter også. Læs her, hvordan det kan lade sig gøre.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft skabte i sidste uge store overskrifter, da giganten lagde sag an mod en tidligere ansat, der havde lækket tidlige builds af gigantens styresystem.

Historien blev dog først stor, da det kom frem, at Microsoft havde læst en bloggers Hotmail-konto.

Det mente Microsoft at være i sin gode ret til, da det er indskrevet i selskabets regler og betingelser, som alle jo sætter et flueben ved - ofte uden at læse dem.

Men Microsoft er ikke ene om at kræve at kunne læse brugernes mail.

Ifølge en opgørelse fra det britiske medie The Guardian har både Yahoo, Google og Apple indskrevet samme regelsæt i deres betingelser - angiveligt for at beskytte deres forretning.

Accepter og anerkend

Yahoo kræver, at brugerne "accepterer, anerkender og giver samtykke til, at Yahoo kan få adgang til kontooplysninger og indhold... i den tro at sådan en adgang... kan beskytte Yahoo's rettigheder."

Google's regler og betingelser beretter, at brugeren skal "acceptere og være enig i, at Google må få adgang til... brugerens indhold og information, hvis det kan beskytte Googles rettigheder og virksomhed."

Apple har en formulering, der næsten er magen til.

For mange kommer det måske ikke som en overraskelse, at firmaerne kan kigge med i brugernes mail, men tilfældet med Microsoft er første gang, hvor virksomheden har brugt det aktivt i sin interesse.

Google læser selv alle mails, der kommer igennem selskabets system, men kun af en computer og ikke af rigtige mennesker.

Søgegiganten gennemlæser dine mails for specifikke ord, så den kan tildele de rigtige bannerreklamer i mailklienten.

Microsoft ændrer regler
Efter den store medieopmærksomhed på Microsofts adgang til brugerens mail ændrer Microsoft nu sin praksis.

Det betyder, at en ekstern kontrolenhed skal godkende begrundelsen for kontrollæsningen af brugerens mails, før Microsoft må give sig selv adgang til mailadressen. 

Microsoft har samtidig ikke undskyldt selve søgningen.

"En dommer ville jo aldrig give en ransagningskendelse til, at man skal ransage sig selv," siger John Frank, vicepresident hos Microsoft, til The Guardian og tilføjer:

"Derfor giver det heller ikke mening for os at skulle få en dommer til at få os til at ransage vores egen service, men vi vil ikke kontrollere og gennemlæse nogle af vores services, uden at vi har beviser nok til, hvad der svarer til en ransagningskendelse."

Den eneste undtagelse vil være interne undersøgelser af Microsoft-ansatte, der under en efterforskning viser sig at bruge deres private mails til arbejde.

Læs også: Ups: Googles "danske" online-regler står på hollandsk

Unik System Design A/S

QA Engineer for AI-first development

Nordjylland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Cloud Operations Manager (Azure)

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS