Artikel top billede

Vælter ind: Nyt Facebook-firma scorer en million nye brugere om dagen

Brugerne vælter ind til nyt Facebook-firma, der tilbyder særlig løsning til ikke mindst folk uden internet.

Det vælter ind med nye brugere til sms-tjenesten WhatsApp, som Facebook købte for enorme 100 milliarder kroner i slutningen af februar.

Du kan læse mere om købet her: Facebook køber kæmpe-konkurrent for 100 milliarder kroner.

Siden opkøbet for et par måneder siden har WhatsApp fået 50 millioner nye brugere.

Det betyder, at tjenesten nu snart runder den halve milliard brugere.

Mark Zuckerbergs ambition er at runde en milliard WhatsApp-brugere.

De fleste af de nye brugere er kommet til i spirende vækstlande som Brasilien, Indien, Mexico og Rusland.

"Det er folk, der aldrig har anvendt en computer eller en bærbar eller endda internettet, som nu melder sig til," lyder det fra WhatsApp-stifter Jan Koum til Times.

WhatsApps produkt er en app til realtids-beskeder, der minder om sms - blot uden at betale sms-tarif.

Selskabet har i den seneste tid kørt større kampagner rettet mod brugere, der blot har en telefon - blandt andet med et særligt WhatsApp-simkort, som beskederne kan sendes og modtages med.

Hertil kommer muligheden for at dele billeder og videoer med hinanden.

Der bliver således dagligt delt omkring 700 millioner billeder og 100 millioner videoer via WhatsApp, hvilket er væsentligt flere end de kendte foto-tjenester som Instagram (60 millioner billeder om dagen) og Snapchat (400 millioner billeder og videoer om dagen) og Facebook selv (350 millioner billeder om dagen).

WhatsApp har ingen planer om at folde sig ud som social tjeneste, men skal for Facebook være et brohoved ud til de mange mennesker, der i dag ellers har ingen eller kun begrænset mulighed for at nå Facebooks univers gennem en almindelig internet-forbindelse.

Det kan du læse mere om her: Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte - her er planen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere