Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Hemmelige mail afslører: Google i samarbejde med NSA

Hemmelige mails antyder et nært samarbejde mellem Google og NSA.

To forskellige mail-korrespondancer mellem Google og det amerikanske overvågnings-agentur, NSA, kaster nyt lys over NSA's systematiske overvågning af aktiviteterne hos Googles mange brugere.

Korrespondancerne, som nyhedsstationen Al Jazeera America har fået fingre i, fandt sted i sommeren 2012 mellem NSA-direktør Keith Alexander og Google-chef Eric Schmidt.

I en mail refererer NSA-direktøren til et tidligere møde mellem folk fra NSA og Google, hvorefter han inviterer Eric Schmidt til en fortrolig fire-timers briefing, der sigter mod at træffe beslutninger om 'fastlagte emner' inden for mobile trusler og sikkerhed.

"Når det gælder forfinelse, udvikling og implementering af løsninger, er Googles deltagelse afgørende," skriver NSA-direktøren i mailen.

Gode møder

Google-chefen svarer, at han desværre ikke kan deltage, men at han et nyligt møde mellem de to chefer en fornøjelse.'

"Jeg vil med glæde mødes med dig en anden gang," skriver han.

NSA-direktøren refererer i sin mail til det såkaldte Enduring Security Framework (ESF), som det amerikanske indenrigsministerium sammen med topcheferne i 18 store teknologivirksomheder stod bag i 2009.

Han skriver, at NSA under ESF-programmet har samarbejdet med adskillige store teknologi-virksomheder - blandt andet Intel, AMD, Dell, HP og Microsoft - i bestræbelserne på at adressere sikkerhedstrusler i BIOS'erne i adskillige store it-systemer.

I mailen til Eric Schmidt nævner han, at en gruppe it-virksomheder med Google, Apple og Microsoft i spidsen 'fornylig blev enige om en række centrale sikkerheds-politikker.'

Mail til Sergei Brin

I en senere mail til Google-stifter Sergei Brin takker Keith Alexander får de bidrag, som Google er kommet med til ESF - inklusive bidrag fra en række af Googles top-ingeniører som Vint Cerf og Eric Grosse.

Google meddeler til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at Google 'har samarbejdet med en vifte af eksperter - inklusive regerings-eksperter - for at beskytte brugerne mod cyberangreb.'

Google har siden Edward Snowden lækkede massevis af oplysninger om NSA's systematiske overvågning forsøgt at distancere sig fra NSA, og Google har antydet, at samarbejdet har været påtvunget og ufrivilligt.

Læs også:

Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

Sådan stopper vi den massive internet-overvågning

Sikkerhedsguru: NSA-værktøjer er på vej i hænderne på hackerne

Nu må krypteringens storhedstid komme

Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere