Lyn-guide: Her er de 10 fedeste websider om Linux

Tjek disse 10 websider med bunkevis af gratis og nyttig viden, der får din viden om Linux og open source til at eksplodere.

Artikel top billede

Hvordan er det nu lige, jeg udskifter Gnome med KDE?

Hvilken distribution er den mest populære, og hvad er der sket på Ubuntu-fronten i den senere tid?

Hvis du vil følge med i Linux-verdenen eller stille spørgsmål, der kan løse konkrete problemer, er der masser af guld at hente på nettet.

Vi har samlet to håndfulde af populære websider, der graver et spadestik dybere ned i den velnærede Linux-muld.

Vi har også lavet en lynguide over 10 populære og gratis distributioner med en anbefaling til nybegynderen.

Den kan du læse her.

linux.dk

Et dansksproget websted med indhold i form af både billeder, lyd og tekst samt et modereret debatforum. Der er en stribe artikler om, hvordan du kan bruge Linux i dagligdagen - herunder en guide til at vælge en distribution. Der er også viden om, hvordan open source kan anvendes til undervisning. Ligeledes er der links til masser af Linux-brugergrupper.

Link.

Kernel newbies

Motoren i enhver Linux-distribution er kernen eller det grundlæggende rammeværk, der gør det muligt at integrere med computerens hardware. På Kernel newbies, som navnet nok afslører, kan du finde ressourcer til en bedre forståelse af Linux i et aktivt og velfungerende community.

Link.

Linux Questions

Linux Questions er et websted, der bryster sig af at opretholde en god tone. Et vigtigt punkt i Linux-verdenen, der ikke er kendt for sin store tålmodighed over for brugere, der ikke fanger tingene med det samme. Så har du behov for at stille et spørgsmål uden at blive hånet eller ignoreret, er dette et fint sted at gøre det.

Link.

Flashback Forum

Et rigtigt nyttigt sted og Sveriges største forum for snak om open source. Her finder du blandt andet supportfora og sektioner til den absolutte nybegynder. Hvis du leder efter starthjælp til Ubuntu eller en af varianterne Xubuntu og Kubuntu, så led ikke længere, selv om teksten altså er på broderlandets sprog. Der er masser af tråde om alle Linux- og open source-spørgsmål.

Link.

Reddit

Vil du hellere læse engelsk, er Reddit's velkendte diskussionsplads et fint alternativ. Der er mange tråde med redaktører, som diskuterer masser af Linux-relaterede emner. Trådene er fyldt med kyndige mennesker fra hele verden, men det betyder samtidig, at debatten kan blive lidt højtråbende.

Link.

Erhverv og rangering af distributioner

LWN.net

En af de store Linux-nyhedskanaler med en kombination af hurtige links til interessante emner og artikler. De nyeste artikler kan dog være placeret bag en betalingsvæg, men frigives ofte efter en rum tid - til alles glæde. Hvis du vil betale for et abonnement, slipper du for annoncer og får artikler tilsendt via e-mail, men i bedste open source-ånd er der masser af gratis materiale.

Link.

Phoronix

Skabt af Linux-evangelisten Michael Larabel. Du kan finde en del information omåben software og et aktivt forum til debatter og spørgsmål.

Link.

Linux Magazine

Det erhvervsfokuserede Linux Magazine er en god kilde til dedikerede nyheder om åben kildekode, dybdegående artikler, anmeldelser og kommentarer.

Link.

DistroWatch

DistroWatch er blevet til et centralt sted for masser af information om Linux-distributioner, selv om siden nok er mest kendt for sin rangering af de forskellige udgaver af Linux. Websiden giver et fint overblik over, hvilke distributioner der er populære netop nu.

Link.

Linux Documentation Project

Er du på jagt efter en how-to, der kan hjælpe dig med at sætte en webserver op eller en guide til netværksadministratoren? Så er det rart at have Linux Documentation Project i ryggen. Ind og læs!

Link.

Har du andre forslag, så del dem endelig i debatten.

Læs også:
Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Her er de 10 mest populære Linux-udgaver

Her har du otte solide Linux-styresystemer

Ballade: Er populær it-tjeneste for usikker til netbank?

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics