Populær åben kryptering lukker på mystisk vis

Hen over natten er en meget benyttet krypteringstjeneste pludselig blevet lukket og slukket. Ingen har en forklaring.

Artikel top billede

Kryptering er vigtig for datasikkerheden, og en af de store spillere på det område, TrueCrypt, lukker nu ned for udvikling af ny kode til det populære og åbne program.

Det skriver blandt andet Ars Technica.

Beslutningen om pludselig at lukke ned for et af verdens mest benyttede krypteringsalternativer er kommet som et lyn fra en klar himmel.

Beskeden er faktisk kommet så overraskende, at der i en periode opstod rygter om, at tjenesten var blevet angrebet, og at meddelelsen var falsk, skriver websiden.

Indholdet på siden har dog vist sig at være signeret med en krypteringsnøgle, som udviklerne bag TrueCrypt tidligere har benyttet.

Vi lukker og slukker

Et besøg på TrueCrypts webside giver denne advarsel med store røde bogstaver til de besøgende:

"ADVARSEL: Det er ikke længere sikkert at benytte TrueCrypt. Tjenesten kan indeholde sårbarheder, der ikke er rettet."

Efterfølgende kommer en besked om, at den nyoprettede side kun har til formål at hjælpe dig med at migrere data til en anden krypteringstjeneste.

Ligeledes følger en forklaring om, at udviklingen er blevet lukket i maj 2014, efter at Microsoft har lukket for supporten til Windows XP.

I de nyere versioner af Windows er der integreret kryptering.

Står NSA bag?

Men det er ikke alle, der tager den forklaring for gode varer.

Den pludselige lukning har således sat gang i rygter og spekulationer.

Blandt andet sætter business-websiden Forbes spørgsmålstegn ved den mystiske exit ud i ingenting.

Fra denne kant peges der på, at TrueCrypt kan være ramt af den samme skæbne som den krypterede e-mailtjeneste Lavabit, der blev beordret til at overdrage sin SSL-nøgle til de amerikanske myndigheder.

Den tjeneste lukkede også meget pludseligt.

Edward Snowden benyttede sig netop af Lavabit for at holde NSA væk fra indholdet i sine e-mails.

Læs også: Fed sommerlæsning: Fortællingen om verdens vildeste overvågning

Det er dog aldrig blevet bekræftet, hvorfor Lavabit lukkede ned hen over natten, men det lå i kortene, at NSA var en medvirkende faktor, skriver Forbes.

Præcist hvad der er sket med TrueCrypt, er også et mysterium.

Læs også:
Hackerangreb rammer en tredjedel af befolkningen

Mega-hack mod amerikansk it-gigant - 145 millioner skal skifte password

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,