"Få en krypteret mail, så skal jeg sende dig information, som med garanti er i din og offentlighedens interesse.
Med kryptografiske hilsner Cincinnatus."
Sådan lyder den korte version af den første mail-korrespondance mellem forfatteren Glenn Greenwald og it-eksperten fra NSA Edward Snowden. Den indledende mail blev sendt den 1. december 2012.
En uskyldig mail, der blev starten på en overvågningsskandale, hvis omfang ikke er set tidligere, og som ryster alle, der ikke er direkte involveret i den beskidte og ulovlige NSA-affære.
Bogen Overvåget, som netop er udkommet, går tæt på den amerikanske regerings total-overvågning og peger på konsekvenserne for dig og mig.
I bogen giver Glenn Greenwald for første gang en sammenhængende historie om forløbet, krydret med dokumenter fra NSA og en stribe andre efterretningstjenester som dokumentation for, at overvågningen af verdenssamfundet har taget en kurs, som de færreste har forestillet sig.
Der er flere sideløbende historier i bogen. De mest spændende handler om kontakten til Snowden, deres møde i Hongkong og de ti dage, hvor grundlaget for hele optrevlingen bliver funderet. Dele af bogen er nærmest en kriminalroman.
Også konflikterne mellem de aviser, der er forudset til at trykke artiklerne, og deres frygt for repressalier fra myndighederne, som de i den forbindelse står overfor, er ganske interessant læsning.
Til gengæld bliver den sidste halvdel af bogen, der sætter fokus på de negative konsekvenser af overvågning og mediernes rolle som den fjerde statsmagt, lidt mere tomgangsagtige. Interessant, men ikke så meget nyt i den del af bogen.
Overvågning er frygt for alle
Det kommer næppe som en overraskelse, at overvågning er en del af den efterretningsmæssige efterforskning, men det omfang som Greenwald beskriver, kommer i hvert tilfælde som en overraskelse for mig, der har fulgt Snowden-sagen fra sidelinjen i medierne.
I bogen fremgår det eksempelvis, at målsætningen fra den amerikanske regering er at overvåge alt. Alt skal indsamles - om alle.
Så argumentet om at "overvågning ikke er noget problem, for jeg har ikke noget at skjule" holder ikke længere. Der er naturligvis stor sandsynlighed for, at du ikke bedriver terrorisme i din fritid, men når alt bliver overvåget, har du noget at skjule - alle har noget at skjule.
Ligeledes fører en så intens overvågning - eller bare frygten for den - til, at borgerne blive bange og holder igen med kritik. I stedet for at opføre sig, som du har lyst til, og sige, hvad du mener, tilpasser du dig normen.
Kig dig bare omkring på lande, hvor det er tilfældet. Som indbygger i et demokrati kan vi ryste på hovedet over, at titusindvis af borgere knækker grædende sammen, når en diktator dør. Det er selvfølgelig, fordi de er bange, og overvågning spiller en stor rolle i at fastholde en befolkning i den angst.
Det gælder ikke kun for den menige borger i samfundet, men også for medierne, den fjerde statsmagt, der skal sørge for, at der er transparens i magthavernes opførsel. Det kniber det ganske gevaldigt med, hvis man skal tro forfatteren.
Medierne udlægges som ukritiske og i stort omfang som i lommen på statsmagten.
Ligeledes peger han på, at politikere i stort omfang ikke ønsker åbenhed, men har helt andre dagsordener og ikke er blege for at lyve for at opnå deres mål.
Det er et par af hovedpointerne i Greenwalds nytrykte bog.
NSA: Vi vil overvåge alt og overalt
Lidt ophøjet og hellig vil nogen måske mene. "For der er jo behov for at holde øje med kriminelle eller terroristers internet-adfærd."
Bogen anfægter dog ikke terrorbekæmpelse, men den peger på, at overvågningen har taget overhånd.
Det sætter NSA's erklærede mål om at overvåge alle overalt en tyk streg under.
Ligeledes fremlægger Greenwald hele vejen gennem bogen dokumenter, der skal underbygge hans påstande. Hemmeligtstemplede dokumenter lækket af Snowden.
Her kan man blandt andet se, at NSA igangsatte en solid kampagne mod kinesiske Huawei om, at firmaets hardware-udstyr indeholdt overvågningsteknologi.
Årsagen viser sig at være, at NSA vil sikre amerikanske firmaers konkurrenceevne, altså økonomisk spionage, og at NSA selv implementerer organisationens eget overvågningsudstyr i den amerikanske hardware, der skal sende informationerne til den amerikanske og ikke den kinesiske efterretningstjeneste.
Om kineserne overhovedet har bygget overvågningsudstyr ind i Huawei-udstyr, vides ikke med sikkerhed. At NSA har bygget overvågningsudstyr ind i eksempelvis Cisco-udstyr, mener bogens forfatter at vide med sikkerhed.
IBM, Microsoft og Googler er aktive i overvågningen
Ligeledes peger Greenwald på, at overvågningen af verdens borgere sker direkte fra de store internetfirmaers hjerte. Facebook, AT&T, Google, IBM og Microsoft er aktive spillere i NSA's netværk.
Et eksempel er, at flere af Microsofts tjenester er blevet konstrueret på en måde, så det er let for NSA at hente informationerne, og at krypteringen er indrettet på en sådan måde, at NSA kan omgå den uden problemer.
Beskyldninger som firmaerne afviser, men som Greenwald og Snowdens dokumenter altså sætter nogle gevaldige spørgsmålstegn ved.
Læs også:
Teknologierne som vandt anden verdenskrig
Fantastisk, utrolig, skræmmende og et kæmpe røvhul: Bogen om Steve Jobs
